OL-guldvinder holdt clinic i Danmark

04-12-2017 12:24

Manden, der har vundet det hele, har tilbragt weekenden i Kalundborg for at undervise nogle af Danmarks bedste militaryryttere

Copyright Ridehesten.com
Mark Todd med hesten Leonidas Li, der her ses ved OL i Rio 2016
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mark Todd har to OL-guldmedaljer med sig, han er europamester, og han har vundet Badminton Horse Trials og Burghley Horse Trails adskillelige gange, som er nogle af verdens sværeste militarybaner. I weekenden lagde han vejen forbi Danmark til en tre dages clinic. Det oplyser Team CEP v. Stald Jørgensen, som står bag arrangementet.

Stald Jørgensen har længe arbejdet på at tilbyde den voksne talentmasse og eliteryttere flere træningstilbud – og pludselig bød muligheden sig for at få Mark Todd til Danmark. Hos Stald Jørgensen ser man gerne, at Danmark kommer helt frem i spidsen af sporten i løbet af de næste ti år, og derfor kan man ligeså godt tage de bedste, der findes, til at komme og træne danske ryttere.

– Der er selvfølgelig mange ryttere, der er helt oppe på toppen, men Mark Todd har den fordel, at han har været det i tre årtier og har en enorm bred erfaring både som rytter, men også som træner, siger Mikkel Jørgensen, der står bag Stald Jørgensen.

Intensiv træning
Clinicen med Mark Todd har budt på tre dages intensiv træning. Første dag fik rytterne dressurundervisning, hvor Mark fik muligheden for at se hest og rytter. På andendagen blev der trænet springning med fokus på grundridning, mens den sidste dag bød på terræn og dressur. Derudover afholdte Mark Todd ryttersamtaler.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Partnerskab er det vigtigste
Mark Todd går meget op i, at det vigtigste for militaryheste og ryttere er partnerskabet, og at både hest og rytter skal være klar, før man rykker videre op i klasserne. Han har selv haft en hest, der gik 90cm og 1M i tre år – nu går den 3***. Han fortæller, at normalt tager det et til to år på et pågældende niveau, før de er klar til at rykke videre.

Fuldblod har betydning
Det bliver ofte debatteret blandt militaryryttere, hvor vigtig fuldblodsandelen er i militaryheste på højt niveau, og i forhold til det udtaler Todd:
I en ideel verden har det stor betydning, at de har meget fuldblod i sig, fordi de har nemmere ved at ride tempoet og stå distancen, og de er mere udholdende, men det er ikke absolut en nødvendighed. Han har selv en hest, der har gået mange 4****, som kun har 29% fuldblod i sig. Hvis de har hjertet og viljen til det, så hjælper det dem på vej, men personligt foretrækker han heste med minimum 50% fuldblod.

Til gavn for hele militarydanmark
Det er ikke bare de ryttere, der deltog i clinicen, der får gavn af Mark Todds træning, siger Mikkel Jørgensen. Nok er gruppen af ryttere, der i denne weekend rider ved Mark Todd, primært fra talentmassen og eliteryttere, men det giver en udvikling i hele sporten. Rigtig mange af de ryttere, som deltog i clinicen, fungerer som undervisere i det daglige, og det betyder, at alt det, de lærer, og alle de små fif, de får her på stedet, kommer alle til gode. For rytterne kommer til at give det videre til hele militarydanmark.

/Pressemeddelelse

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner