Trine Askjær-Jørgensen
En ny undersøgelse har givet indsigt i, hvordan dressurdommere fokuserer deres opmærksomhed, når de bedømmer ekvipager på forskellige niveauer. Håbet er, at dette kan hjælpe med at forbedre uddannelse og træning af dommere, skriver Horse and Hound.
Forskningen blev ledt af Dr. Inga Wolframm, professor i bæredygtig ridesport ved Van Hall Larenstein University of Applied Sciences i Holland, i samarbejde med Tobii Eye Tracking Technology.
Forskerne anvendte teknologi til at registrere øjenbevægelser hos 20 dommere med varierende erfaring, mens de vurderede Grand Prix-dressurprogrammer på video.
Undersøgelsen viste, at dommerne generelt fokuserede mere på hestens forpart sammenlignet med bagparten, benene eller rytteren. Højere uddannede dommere fokuserede dog mere på hestens ben ved øvelser i trav og galop, mens dommere på lavere niveau fokuserede mere på rytteren.
– Dressurbedømmelse er kognitivt meget krævende. Per bevægelse har dommerne kun en begrænset mængde tid til at vurdere en hest- og rytter-kombination, siger Dr. Wolframm og fortsætter: – Det betyder, at dommere skal udvikle deres egne strategiske, visuelle søgemønstre med fokus på de aspekter, de anser for væsentlige, når de vurderer ekvipager. Selvom vi var i stand til at registrere overordnede mønstre for visuel søgeadfærd, så vi også betydelig variation imellem de forskellige dommere.
Det er noget, forskerne vil undersøge nærmere i de kommende måneder, for i en tid, hvor hestevelfærd og gennemsigtighed i sporten er tiltagende vigtigt, er der behov for at vide, hvad dommere på forskellige niveauer af sporten fokuserer på.
Studiet understreger vigtigheden af at forstå dommeres visuelle mønstre for at forbedre bedømmelsesprocessen og fremme hestevelfærd.
Resultaterne tyder på, at den nuværende bedømmelsespraksis kan drage fordel af udviklingen af nye retningslinjer, der inkorporerer denne indsigt. Ved at finpudse disse retningslinjer kan bedømmelsesprocessen blive mere gennemsigtig, hvilket hjælper med at fremme hestevelfærd ved at sikre, at heste og relevante adfærdsmarkører bedømmes mere præcist og retfærdigt.
