Nyt magasin ude nu: Juli 2024

01-07-2024 19:47

Trine Askjær-Jørgensen

En ny måned er lig med et nyt Ridehesten-magasin, og vi har som altid knoklet for at lave masser af spændende indhold om dressur, springning, avl, fagligt m.m. Se her, hvad juli-bladet indeholder

Copyright Ridehesten.com
Sophia Ludvigsen og Blue Hors Quintana. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Endnu engang har vi planlagt, produceret og fået trykt et Ridehesten-magasin, som byder på læsning indenfor forskellige emner af heste og ridesport. Denne gang er turen kommet til juli 2024, som du nu kan finde på vores webshop.

På forsiden er dressurrytter Sophia Ludvigsen, der som bekendt vandt DM i dressur for U25-ryttere. Vi har besøgt Blue Hors-rytteren, der blev danmarksmester for andet år i træk, til en snak om hendes opvækst med heste, hvordan det er at have sin mor som underviser, hendes drømme og rejsen til at blive den succesfulde, unge rytter, hun er i dag, tilknyttet Blue Hors, der nu går en ny fremtid i møde.

– Det nye setup bliver anderledes, men jeg tror også på, at det bliver rigtig godt, siger Sophia blandt andet.

Copyright Ridehesten.com
Visualisering af hvordan det olympiske stadion kommer til at se ud med Château de Versailles som kulisse. Foto: Paris 2024

Vi varmer op til OL
Det nye magasin indeholder selvfølgelig også et OL-tema, for nu nærmer vi os legene i Paris. Det kendte, franske slot, Château de Versailles, skal fra den 27. juli og frem til den 6. august danne rammen om ridesporten. Her skal ridning afholdes i alle tre discipliner, med slottets flotte haver og bygninger som baggrund, og Danmark stiller til start med ryttere i military, dressur og springning.

OL-feberen rammer snart Paris, og som en optakt dertil har vi taget en snak med elitesportschef i dressur Anne-Mette Binder, landstræner i springning Bo K. Møller og elitesportschef i military Annette Mosegaard om planerne og forventningerne frem mod konkurrencerne.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen

Hvorfor er grovfoderet så vigtigt?
Set i lyset af den seneste tids store diskussion om hestevelfærd bringer vi to artikler i to på hinanden følgende magasiner, der omhandler noget helt basalt for hesten, nemlig grovfoder.

Det siges, at de tre vigtigste parametre for grundlæggende god hestevelfærd, hvor hestens basale behov opfyldes, er ”Friends, Freedom and Forage” – oversat: venner, frihed (fri bevægelse) og grovfoder (fouragering).

I juli-magasinet kan du læse del 1 om, hvorfor hesten skal have grovfoder, hvad grovfoder er samt første del af, hvad et kvalitetsgrovfoder til heste er. I august-magasinet bringer vi del 2, hvor du kan læse videre om den ernæringsmæssige kvalitet, lære at forstå grovfoderanalyser, betydningen af diversitet i grovfoderet for hesten, hvordan grovfoder udfodres optimalt, og hvad du kan gøre, hvis du mangler grovfoder til din hest.

Copyright Ridehesten.com

Magasinet byder selvfølgelig på meget mere indhold end dét – du kan bl.a. læse om følgende:

  • Avlerprofil: Stutteri AB
  • DV's Krafft Eliteskue – med et nyt format
  • Håndtering af den helt unge hest m. Equinito
  • Rytterprofil: Silja Björk Normann Gade
  • VM for ungavlere 2024
  • Læserbrev om gennemsigtigheden i dyrlægers prissætning
  • DM i dressur – hele vejen rundt om stævnet
  • Stutteri Dyhre
  • Fra sportshest til avlshoppe
  • Mød landstræner Kenneth Damgaard
  • Roskilde Dyrskue

Foruden ovennævnte finder du meget andet spændende læsestof i magasinet, der som altid byder på mange, flotte billeder som et supplement til teksterne i de mange artikler.

På vores webshop finder du altid de seneste 12 magasiner, og her kan du også bestille juli-magasinet, så du kan få det leveret hurtigst muligt.

Du kan også tegne abonnementer af forskellige varigheder – fysiske som digitale – så du får magasinet leveret hver eneste måned og dermed holder dig opdateret på den nyeste viden fra hesteverdenen.

Du kan selvfølgelig også læse magasinet online, hvis du tegner et abonnement.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner