Ny tophingst til Schou & Skouboe

31-10-2008 17:36

Britt Carlsen

Avl
Super type, kapacitet uden ende og en guldrandet holstenerafstamning – ved 180.000 Euro slog Uwe Heckmann hammeren i pulten og dermed gik den pragtfulde Cassini I/Contender/Landgraf I hingst Cannavaro til Christian og Andreas Schou fra Schou & Skouboe

- Han har det hele; kapacietet, type, teknik og stort overblik, fortalte Christian og Andreas Schou begejstret efter de fik hammerslag på hingsten Cannavaro i Holsten her til aften. Netop Cassini I er særdeles eftertragtet blod i international springsport, og derfor var det noget af et kup Schou-brødrene gjorde i Holsten, da det lykkedes dem at sikre denne hingst for dansk springhesteavl. - Den glæder vi os til at komme til Herning med, fortalte Andreas efter købet af hingsten, som imponerede i løsspringning og også i kraft af sin moderne sportstype. - Det er også en hest, som jeg kan se mig selv på i sport de kommende år, topmoderne og med masser af kapacitet, bekræftede Andreas.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner