Ny sponsor til Mie Daugaard Reimer

04-03-2008 10:33

Maja Golles

Mie Daugaard Reimer er den mest vindende ponyspringrytter i dansk ponyridning til dato. Hun har en lang liste over placeringer – såvel nationalt som internationalt. Cheval Liberté Danmark A/S sponsorerer nu det unge springtalent.

Mie Daugaard Reimer startede det nye år med at vinde en førsteplads i Grand Prixen ved det store internationale JBK-stævne på Vilhelmsborg, og hun er nr. 1 på Dansk Ride Forbunds officielle rangliste i 2007. Mie – skoleelev og springrytter på det danske pony A-landshold – er en meget dygtig og sympatisk rytter, og Cheval Liberté vil gerne støtte et så åbenlyst springtalent. Mie har således fået en Cheval Liberté VAN 2004 LUXE i helstøbt glasfiber.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner