Gennem årene, hvor jeg har redet distanceheste har jeg også lært rigtig meget om hvordan en god distancehest ser ud. Jeg har talt med mange dygtige ryttere og trænere, som har fortalt hvordan hestekroppen skal se ud, for at det er en god distancehest. Ikke sagt, at en hest som ikke opfylder ”kravene” ikke er en god distancehest, for det kan sagtens være. Der er bare større chance for, at det er en god distancehest, hvis den har en god kropsbygning. Noget af det vigtigste er, at hesten står korrekt på sine ben og hove, og hvis dette er tilfældet, så har man et rigtig godt udgangspunkt. Dernæst kigger jeg på, om de har et godt brystparti, så der er plads til nogle store lunger og et stort hjerte. Sidst men ikke mindst skal de have et godt sind. Det er vigtigt at de kan slappe af, men samtidig have gnisten til at kunne gå rigtig langt!

Min mor og jeg havde været ude at kigge på nogle forskellige heste, som måske kunne have interesse, men der var ikke nogen der lige fangede min interesse. Jeg ville gerne købe en unghest, som jeg selv kunne få lov til at tilride, og forme som jeg gerne ville have det. Min veninde fra Norge ville komme på besøg, og jeg vidste, at hun er rigtig god til at spotte de gode distanceheste, samtidig med at hun er kritisk. Vi tog derfor ud og kiggede på en hest ikke så langt fra der hvor jeg bor. Først fik vi den til at løbe lidt rundt på en ridebane, for at se hvordan den bevægede sig. Det var umiddelbart rigtig fint. Vi mærkede hele kroppen igennem og tjekkede hovene efter. Det er næsten umuligt at finde den perfekte hest, men ham her var rigtig tæt på, så vi valgte, at det skulle være ham. Dagen efter hentede vi Ezra (som han hedder), og han kom med hjem til de andre heste.

Jeg var egentlig lidt bange for at lukke ham sammen med de andre heste, da Sadeeq kan være ret strid mod nye heste i flokken. Derfor lukkede jeg først Ezra sammen med vores pony, og så ville jeg lukke dem alle sammen dagen efter. Der gik dog ikke mere end 5 minutter før Ezra var løbet ud af folden og ind til de andre heste! Jeg tænkte bare ”oh shit”, hvordan kommer det her nu til at gå… Men totalt overraskende snuste de lige til hinanden og så begyndte de at spise græs.

Efter en uges tid, hvor han havde fået lov til at falde lidt til ro i flokken, begyndte vi at arbejde lidt med ham. Det skal lige siges at Ezra er 4 år gammel.
Jeg gik et par ture med ham, og han var virkelig sød. En dag prøvede jeg at lægge en sadel på ham, og ligeledes var han virkelig sød, han var totalt ligeglad. Jeg har også haft ham med som håndhest, hvor jeg red på min pony og havde ham med i snor. Her var han også bare helt vildt sød. Efterfølgende er vi begyndt at arbejde med lange liner med ham. Hvis du er i tvivl om hvad det er, så er det hvor man har en longe i hver side af biddet/grimen, igennem stigebøjlen og så går man bagved og styrer, lidt ligesom når hesten går for vogn. Jeg bruger Dually grimen fra Monty Roberts, som jeg synes er rigtig god til det. Man kan også gå op på siden af hesten, og gøre ligesom når man longerer den, altså så hesten går i en volte rundtom dig. Jeg kan godt lide at arbejde med lange liner, da hesten lærer de basale signaler for at styre og stoppe, samtidig med at de vænner sig til at der er noget der rører dem lags med siden. Han er efterhånden blevet rigtig god til det, så vi skal snart til at sætte en dukke op på ham, og se hvad han siger til at have noget ovenpå sig. Indtil videre har han været en superstjerne til at arbejde med de ting som vi har præsenteret for ham, så jeg er ikke i tvivl om, at tilridningen også kommer til at gå godt.