Ved hjælp af genmutationer fra blandt andet islandske heste håber forskerne at kunne afhjælpe gener med hårtab hos mennesker.

I projektet vil forskerne benytte sig af hestes store variation i man-længde for på den måde at kunne kortlægge faktorer, som påvirker hårvækst.

Forskerne beskriver, at de i forskningen kan få vigtig viden om forskellige tilstande, som leder til uønsket hårtab hos mennesker.

Præcis som menneskers hovedhår så vokser visse hesteracers man hele livet. De oprindelige hesteracer har en kort opretstående man, og man kender ingen forklaring på den domesticerede hests lange og voksende man. Der findes heller ikke nogen forklaring på, om hestes man har en adaptiv fordel eller er en del af seksuel selektion.

Når man klipper en hests man kort, spiller det ikke nogen rolle for hestens hals, og der er derfor intet, der tyder på, at hestens man spiller en vigtig biologisk rolle. Forskerne har en idé om, at mennesker allerede for 5500 år siden foretrak de heste, som havde en lang man, og derfor valgte dem ud til avl.

Lang man resultat af målrettet avlsarbejde
Forskernes hypotese er, at årsagen til oprindelsen af hestens lange man er et resultat af bevidst selektion i tiden under hestens domesticering, hvor heste bar på nye genetiske mutationer, der påvirker øget hårvækst.

Målet med studiet er at identificere de mutationer for hårvækst, som formodentligt regulerer hårcyklussens længde. Der er dermed tale om det tidspunkt, hvor et hårstrå begynder at vokse, til det falder af, og et nyt vokser frem.

Netop fordi heste har stor variation i manens længde er de fremragende objekter at studere mutationer, som regulerer hår-cyklussens længde på.

Forskerne vil arbejde med islandske heste og tinkere, da de nævnte racer er kendte for at have forskellige grader af manlængde og tæthed.

Kilde: www.slu.se