Nu går det løs til EM i Arezzo

09-07-2014 09:04

De danske junior- og ungryttere er klar til at forsvare de danske farver ved EM i Arezzo, Italien i denne uge. Stævnet afvikles fra den 9. – 13. juli, og du kan følge konkurrencerne live

Copyright Ridehesten.com
Anna Zibrandtsen og Deroit - her ved NM på Flyinge 2013.

Ungrytterholdet består af Emilie Holm Toft, Kathrine Springborg, Mille Larsen Warncke og Anna Zibrandtsen, mens Kristine Koch Bejtrup, Sille Engermann, Amanda Overgaard og Alexandra Sørensen er med på juniorholdet.

Sådan fordeles medaljerne
Tirsdag gik de danske heste igennem dyrlægetjek, og allerede i dag onsdag starter holdkonkurrencen for både junior- og ungryttere. Juniorerne skal ride et TCJ program (MB2), og ungrytterne skal ride et TCY program (Prix St. Georges). De to første ryttere fra hvert hold rider i dag, mens de to næste rider i morgen torsdag. Herefter afgøres holdkonkurrencen, hvor de tre bedste resultater tæller.

Fredag og lørdag afvikles den individuelle konkurrence efter samme model med, at de to første ryttere rider fredag og de to næste lørdag. Juniorrytterne skal i den individuelle konkurrence ride et ICJ program (MB3), mens ungrytterne rider et ICY program (MA2).

Finalen for junior- og ungryttere individuelt afgøres om søndagen. Til finalen går de 15 bedste fra den individuelle kvalifikation, dog kun de tre bedste fra hvert land. I finalen skal juniorrytterne ride et junior kür program og ungrytterne et ungrytter kür program.

De to danske hold
Landstræner Ulrik G. Sørensen har udtaget følgende to hold:

Ungryttere
Kathrine Springborg på May Candeloro
Mille Larsen Warncke på Langkjærgaards Donna Fetti
Anna Zibrandtsen på Detroit
Emilie Holm Toft på Ramia Lox

Junior
Kristine Koch Bejtrup på Cavaler
Sille Engermann på Fernet D
Amanda Overgaard på Horsebo Smarties
Alexandra Sørensen på Camiro Mandø
Laura Hviid (reserve) på Denzel

Kilde: Dansk Ride Forbund

Live tv

Start- og resultatlister

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen