Nick Skelton tilbage på sejrspodiet

27-02-2012 12:58
Engelske Nick Skelton og hesten Big Star kunne ingen slå i weekendens 150 cm klasse i Wellington, Florida
Copyright Ridehesten.com
Nick Skelton og Big Star (Foto: Ridehesten.com).

54 startende ekvipager var der i weekendens 150 cm klasse og elleve gik videre til en meget spændende omspringning. Engelske Ben Maher lagde et højt niveau, da han med oldenburgervallakken Quite Easy e. Quidam's Rubin/Zapateado red fejlfrit i den hurtige tid 34, 39 sekunder. - Jeg så Ben på storskærmen og vidste, at han var hurtig. Jeg vidste også, at Big Star er meget hurtigt, når man slipper ham. Han tager nogle store galopspring, så det passer ham bedst med en stor bane som denne. Omspringningsbanen havde store linjer imellem forhindringerne, så det var let for mig at lade Big Star gå, og han holder altid formen, selv om det går stærkt, udtalte Nick Skelton, der kunne trække sig sejrrigt ud af klassen og dermed indkassere de 32.000 USD.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner