Tina Ravn
På en mark uden for den den tyske landsby Wald-Michelbach - i delstaten Hesse - er ni heste og ti hunde søndag morgen fundet døde. Alle dyrene tilhørte et cirkus og tilbragte natten i et telt opslået på marken.
I følge et øjenvidne var dyrene stadig i live klokken 03 om natten.
Politiet er belevet tilkaldt og har ikke fundet tegn på en forbrydelse. Efter at have rådført sig med en dyrlæge mener de, at dyrene er blevet ramt af et lyn. Samme nat passerede et tordenvejr nemlig henover området.