Tordenvejr udskyder holdkonkurrencen

26-07-2017 20:39

Sara Aagard Hyrm og Louise Fauerholm Christensen skulle i dag på banen i sidste halvdel af holdkonkurrencen, men kun Sara kom på banen, da et tordenvejr har afbrudt konkurrencen

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

I går fik de danske dressurekvipager en fantastisk start ved dette års EM for ponyer i Kaposvar, Ungarn. Kristian Würtz Green med Lilo L og Sofie K. Hansen på Prince of Glory bragte Danmark på en foreløbig andenplads.

Konkurrencen startede igen i dag, hvor de sidste to ryttere, Sara Aagard Hyrm og Louise Christensen skulle på banen. Dagen har budt på spænding omkring konkurrencebanen, og Sara Aagard Hyrm med Der Harlekin B leverede et flot ridt, der af dommerne blev honoreret med 70,872 %.
Blot fem ryttere fra den endelige afgørelse rammes banerne af et voldsomt tordenvejr. Ryttere og heste blev våde, mens de varmede op, og konkurrencen blev afbrudt.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den danske lejr venter spændt på i morgen aften, hvor konkurrencen genoptages kl. 18.45. Danmark ligger indtil nu på en sikker andenplads, og dermed en sølvmedalje i sigte. Men den endelige afgørelse må vi vente med lidt endnu.

Se alle startlister og resultater HER

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner