Grethe Næsby
Forskere ved Sveriges lantbrugsuniversitet, SLU, har studeret, hvor meget en nervøs rytter påvirker hesten ved ridning eller anden håndtering. I en undersøgelse lavet på det svenske institut for husdyrenes miljø og helse har forskere afprøvet en metode for at studere interaktionen mellem heste og mennesker. Forskning om netop interaktion mellem heste og mennesker har tidligere fokuseret på præstationen koblet til hjælpere og signaler fra rutinerede ryttere i en træningssituation. Men effekten af ubevidste signaler er ikke tidligere blevet studeret. Ubevidste signaler fra en uerfaren rytter er specielt interessante.Kan en person overføre sin nervøsitet i en specifik situation til hesten? Skræmte heste er en af de mest almindelige faktorer i rideulykker, hvor rytteren kommer til skade. En større forståelse for hvordan også mennesker reagerer kan øge bevidstheden om dette og dermed mindske risikoen for ulykker. Studiet har undersøgt hvorledes interaktionen kan måles ved pulsmåling hos såvel rytter som hest. I studiet, hvor hestene blev ført ved hånd, medvirkede 10 heste og 20 personer. I studiet, hvor hestene blev redet, medvirkede 17 heste og 17 personer. Hestene var af varierende alder, køn og race. Ud af de 17 personer i forsøget var to af dem mænd, og alle personerne havde varierende rideerfaring. Forsøget blev udført i ridehus i et miljø, som var velkendt for både heste og mennesker. Hver ekvipage red eller gik i skridt på en strækning på 30 meter mellem to punkter, A og B, fire gange ved hver observation. Fjerde gang, der skulle ride eller gå strækningen, fik deltagerne at vide, at en paraply ville blive slået op, idet de red eller trak hesten forbi en assistent, som stod ved siden af sporet. Paraplyen blev dog aldrig slået op, så fjerde gang var ikke anderledes end de andre gange. Målingerne blev udført ved hjælp af pulsmålere, som blev sat fast på hesten i en gjord. På personerne blev den sat rundt om brystkassen. Nogle enkelte observationer blev udført udover pulsmålingerne. Man registrerede personernes position i forhold til hesten, når den blev trukket, hvor tæt på hestens hoved, tøjlerne blev holdt, tøjlelængden under ridning, i hvilken position hesten holdt hovedet og halen samt hestens adfærd på skalæn fra afslappet til meget livlig. Der blev ikke observeret forskelle i adfærden hos hest og rytter, når hesten blev trukket, men hos rytterne kunne man se en tendens til noget kortere tøjler ved den fjerde tur, hvor de var vidende om, at paraplyen ville blive slået op. Øget hjertefrekvens hos hestene kunne påvises, når rytterne troede, at hestene ville blive skræmt at paraplyen. Det kan forklares med, at hestene blev vågne og forberedt på at reagere på en potentiel fare. - En øget hjertefrekvens påvises hos såvel personer som heste, uanset om de blev redet eller trukket. Derfor kan en nervøs person, som trækker eller rider en hest, øge sandsynligheden for den rekation, man egentlig vil undvige, siger professor Linda Keeling, som ledede studiet ved SLU. Studiet påviser, at en samtidig pulsmåling af hest og mennesker i forskellige ride- og håndteringssituationer er en anvendelig metode til at studere interaktionen mellem heste og mennesker. - Ulykker i forbindelse med håndtering af heste kan undgås, hvis der skabes en øget bevidsthed om de ubevidste signaler, rytteren giver hesten. Specielt de signaler, som handler om nervøsitet og angst, fortæller Linda Keeling. Studiet, Investigating horse–human interactions: The effect of a nervous human, blev gennemført ved Uddertorps Naturbruksgymnasium og Färingsö rideskole, og det kan findes i sin helhed i The Veterinary Journal 181 (2009) 70–71 Yderligere information: linda.keeling@hmh.slu.se 018-67 16 22 0703-593040
