Navneforbuddet i svindelsagen er ophævet

10-10-2018 15:46

TV2 har i eftermiddag meddelt, at navneforbuddet i svindelsagen er ophævet, og at navn og billede af den efterlyste kvinde nu er offentligt kendt

Copyright Ridehesten.com
Ridehestens artikel i oktober 2007.
Nyheden fortsætter efter annoncen

For første gang har offentligheden haft mulighed for at overvære retsmøde i sag mod svindelmistænkt kvinde. Sagen om en kvindes påståede millionsvindel i Socialstyrelsen er så alvorlig, at hun må tåle offentlig eksponering, meddeler TV2 i eftermiddag.

En dommer i Københavns Byret har i dag afvist forsvarer Nima Nabipours opfordring til, at det forbydes at gengive kvindens navn. Kvinden hedder Anna Britta Troelsgaard Nielsen og har igennem en årrække haft sin daglige gang ved Socialstyrelsen i Odense. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Set i lyset af lovovertrædelsens grovhed og den betroede stilling, som den sigtede havde, er der for mig at se ingen tvivl om, at der ikke kan nedlægges navneforbud, udtalte dommer Jens Bech Stausbøll.

Britta Nielsen er ikke et kendt ansigt i hesteverdenen, men hun var afbilledet i en artikel i magasinet Ridehesten i oktober 2007, da hun fra publikums rækker fik hammerslag på årets springbetonede hoppeføl ved Elitefølauktionen på Vilhelmsborg. Et føl hun erhvervede til sin datter, der er springrytter og dengang red juniorklasser.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner