Nations Cup dressur og Derby venter i Falsterbo

13-07-2019 08:31

Britt Carlsen

Samtlige danske dressurheste gik i aftes gennem vettjek forud for dagens Nations Cup ved Falsterbo Horse Show, hvor også Derby og dressurchampionatsfinale venter forude

Copyright Ridehesten.com
Signe Kirk Kristiansen og Her Highness O.

Falsterbo Horse show går nu ind i den afgørende fase, hvor der på dressurstadion afvikles 5-stjernet Grand Prix, som et led i Nations Cup, hvor Danmark stiller med et stærkt hold bestående af: Carina Cassøe Krüth/May-Day Graftebjerg, Nanna Skodborg Merrald/Wasabi, Helene Melsen/Aston Martin og Daniel Bachmann Andersen/Blue Hors Zack. Danskerne er dog oppe imod et stækt svensk hold anført af Patrik Kittel og med et hollandske hold anført af Hans Peter Minderhoud.

Dagen starter på dressurstadion med finalen i 7-års championatet med Adam Sparlund Olsen/Feldborgs Lantano, Anna Zibrandtsen/Valentin til start samt Nanna Skodborg Merrald/Blue Hors Zirrus, som lige netop blev slået i kvalifikationen af svenske Jeanna Högberg. 

Dagen slutter på dressurstadion med 3-stjernet Grand Prix Kür med deltagelse af Signe Kirk Kristiansen og Her Highness O, parret havde en god tur i Grand Prix, hvor de sluttede på 8. pladsen lige udenfor placering med stor dommerueninghed, hvor dommer C så hende som nr. 2  en anden som 5, mens andre så hende som 13, 12 eller 11.

Derby som hovedattraktion
På springbanen samles interessen sig i dag om det store Falsterbo Derby, med 16 startende, og blandt dem Andreas Schou og Chacolot BS. Der venter rytterne flere specielle forhindringer, bl.a. skal de springe ud af banen ride om bag en tribune og op på den store banket, for så igen at komme ind på stadion. 

Se resultater mv. fra dressur HER og fra springning HER

Copyright Ridehesten.com
Hollandske Harrie Smolders har en Dansk Varmblod til start, Calina e. Ci Ci senjor Ask/Cornet Obolensky (opdr. Aage Lauritzen) er vinder både af Unghestechampionatet og DRF championatsfinalen.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner