Mulighed for kompensation ved aflyste stævner

31-03-2020 15:56

Dansk Rideforbund er bevidste om, at aflysninger af stævner kan medføre økonomiske tab for klubberne, så derfor kan man som DRF-klub søge om kompensation for udgifter relateret til aflyste stævner i perioden 12.-29. marts. Deadline for ansøgning er 14. april

Copyright Ridehesten.com

Dansk Rideforbund opfordrer klubberne til, såfremt det er muligt, at gå i dialog med leverandører om evt. udskydelse af leverancer og/eller fakturering (gælder f.eks. madvarer, leje af stævnebokse, strøelse, etc.). Er dette ikke en mulighed, vil DRF i videst muligt omfang yde kompensation til de berørte klubber for disse udgifter (bemærk, hvis det indkøbte kan benyttes til et senere stævne, vil der ikke blive ydet kompensation herfor). 

Al henvendelse angående mulig kompensation fra DRF skal rettes til Generalsekretær Morten Schram Rodtwitt på mro@rideforbund.dk. Her skal medsendes dokumentation for udgifter (boner, kvitteringer, fakturaer) samt en kort redegørelse for tabet. Der kan søges kompensation for perioden fra 12.-29. marts, og henvendelsen skal være os i hænde senest tirsdag den 14. april.

/DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner