Moderne ifoling

20-04-2020 15:16

Britt Carlsen

De senere år har teknologien også gjort sit indtog, når det gælder ifoling af hopper. Vi har lært udtryk som ”embryo transfer” og ICSI at kende, men hvad er det nu det betyder?

Copyright Ridehesten.com
Ny teknologi på reproduktionsområdet giver avleren mulighed for at få flere føl på samme hoppe i samme bedækningssæson. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

I en artikel i magasinet Ridehesten har fagdyrlæge Rikke Munk Andersen, ph.d., Højgård Hestehospital ofortalt om ET og ICSI, og de fordele og ulemper, der følger med.

Hvad er embryo transfer?
Ved embryo transfer (ET) insemineres donorhoppen på almindelig vis, sædcellen befrugter ægget inde i hoppens æggeleder, hvorefter det lille befrugtede æg, også kaldet embryo, kommer ned i livmoderen. 7-8 dage efter ægløsning skylles donorhoppens livmoder, og det lille embryo kommer med ud i skyllevæsken. Efterfølgende filtreres væsken og embryonet findes i mikroskop. Efter at være blevet rengjort flyttes embryonet over i en egnet rugehoppe.

Hoppens livmoder behøver ikke at kunne opretholde en drægtighed, men det er vigtigt, at hun ikke har en bakterie- eller svampeinfektion i livmoderen, da hun i så fald vil smitte embryonet, når det kommer ned i livmoderen, før det skylles ud.

Hopperne reagerer ikke på denne proces, er Rikkes erfaring, så denne metoder er ikke specielt invasiv. Rugehoppen får indført det befrugtede æg i livmoderen, og herefter får hun en mild antiinflammatorisk behandling i tre dage for at forhindre infektion efter indgrebet.

Hoppen skal have en normal, funktionel æggestok og æggeleder, så de hopper, som ikke kan ifoles pga. problemer med æggestok og/eller æggeleder kan heller ikke bruges til ET.

Fordelen ved ET er klart den, at hopper kan fortsætte deres karriere i sporten, sideløbende med, at de bliver mor til flere afkom. Eller, at værdifulde avlshopper, som ikke selv kan opretholde en drægtighed eller kan fole, ikke er tabt for avlen.

Copyright Ridehesten.com
Dyrlæge Rikke Munk Andersen. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

Succesrate og udfordringer
Det mest udfordrende ved processen er timingen af donorhoppen, sæden og rugehoppen. Donorhoppen skal insemineres på et tidspunkt, hvor hun ikke er i konkurrence, og hvor en evt. behandling og efterbehandling kan gøres i forhold til dopingregler og fremtidig konkurrencedeltagelse. Hoppen skal scannes, fordi dyrlægen har behov for at kende det præcise ægløsningstidspunkt.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Rikke har foretaget en undersøgelse for at se, om hopper i konkurrence er stresspåvirkede i en grad, så det har indflydelse på succesraten, når man skal skylle æg på hoppen. Hun kunne konkludere det ikke havde betydning.

Levedygtig sæd fra hingsten skal være klar, når hoppen skal insemineres, og rugehoppens cyklus skal synkroniseres med donorhoppen.

Såfremt hingsten har en god sædkvalitet og donorhoppen er yngre og sund, så er succesraten for at skylle et embryo omkring 60-70% pr. brunstcyklus. Og så er ifolingsprocenten efter overflytning af det befrugtede æg til rugehoppen omkring 70-80%. Det betyder, at det i gennemsnit tager 1,8 til 2,5 brunstcyklusser hos donorhoppen for at få en drægtig rugehoppe.

Fordelen ved ET er klart den, at hopper kan fortsætte deres karriere i sporten, sideløbende med, at de bliver mødre til flere afkom

Tvangsbefrugtning af æg
Siden 1980’erne har man kendt til og anvendt embryo transfer, men efterfølgende er der kommet ny teknik på banen: ICSI (Intra Cytoplasmisk Sæd Injektion) er i praksis en tvangsbefrugtning under mikroskop. Dette kan være et alternativ til hopper i sporten, der så undgår insemination, scanning og skylning, som er en del af processen ved ET. Hopper, som pludselig bliver alvorligt syge og skal aflives, eller hopper som dør, kan stadig få et føl.

Copyright Ridehesten.com
Ved metoden ICSI tvangsbefrugter man et æg med en enkelt sædcelle. Foto: Shutterstock

Det smarte ved denne metode er, at den også kan anvendes i vinterperioden, hvor hoppen måske ikke er helt så aktiv i sporten. Embryonerne kan så nedfryses efter fem dages dyrkning i et vækstmedie. Hele processen er naturligvis også sædbesparende, ligesom der findes hingste, hvis sæd ikke kan befrugte æg naturligt, men kræver anvendelse af ICSI (udtales: IKSI), som det f.eks. er tilfældet for den kendte springhingst Heartbreaker.

Det er ikke afgørende, hvor hoppen befinder sig i sin brunstcyklus. I hoppens æggestok sidder der altid flere små follikler (æg), som venter på deres tur. Disse follikler kan suges ud uanset størrelse, efterfølgende modnes de i et reagensglas og befrugtes under mikroskop. I de fleste tilfælde kan man suge mellem 5-15 æg ud af æggestokken. Ægget befrugtes ved, at man udvælger en enkelt sædcelle, og indsprøjter den i ægget. Efter befrugtning vokser embryonet 7-10 dage i et medie, før det kan overføres til en rugehoppe eller nedfryses. De befrugtede æg kan gemmes i adskillige år nedfrosset i flydende nitrogen.
I gennemsnit skal man regne med, at der skal høstes follikler 2-3 gange pr. hoppe for at opnå et føl. Succesraten er afhængig af hoppens alder, frugtbarhed samt hingstens frugtbarhed og rugehoppens egnethed.

 

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen