Minde-skulptur af Barbaro

05-11-2008 16:52
Kunstneren Alexa King fra Wisconsin, USA er blevet udvalgt til at lave minde-statuen af den berømte galophest, Barbaro.
Copyright Ridehesten.com
1:3 modellen af den berømte galophest Barbaro (Foto: Alexa King)

King blev valgt ud af en gruppe på 10 kunstnere, der alle havde lavet vurderingsmodeller i 1:3 forhold. Barbaros ejere, Roy og Gretchen Jackson, udvalgte netop denne model, da de følte at den repræsenterede Barbaro på bedste måde - i fuld galop med alle fire ben løftet fra jorden. Den endelige statue bliver 3,2 m høj og 4,5 m lang fra mule til hale. Der er indtil videre anvendt 135 kg ler. Bronzestøbere har nu skåret ler-modelen i ca 20 stykker, som bliver støbt i bronze. Disse bliver derefter svejset sammen til en knap 700 kg tung bronzestatue i fuld størrelse. Statuen vil blive sat foran Gate 1 ved indgangen til Kentucky Derby Museum før næste års Derby den 2. maj. Barbaros aske vil blive begravet nedenfor statuen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner