Thomas Bach Jensen
Gestüt Vorwerk danner i disse dage rammen om CDI4* Cappeln, hvor Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Michael Grønne Christensen har opnået gode placeringer. I gårsdagens Grand Prix opnåede Nathalie zu Sayn-Wittgenstein 70,140% og et fjerdeplads med sin hjemmeavlede Fabienne e. Blue Hors Future Cup/Rubinstein.
I dag har hun været til start med 13-årige Fabiennes yngre bror på 9 år, Dolany e. Blue Hors Don Schufro/Rubinstein, der ligeledes er opdrættet på Schloss Berleburg af HKH Prinsesse Benedikte. Ekvipagen opnåede 70,263% i Prix St. Georges og en placering som nr. 5.
Andenpladsen i Prix St. Georges gik til berider Michael Grønne Christensen, der debuterede internationalt med den 8-årige guldmedaljehoppe Holballes Deeba e. De Noir/ Resident (opdr. Bianca og Carsten Jefsen) og opnåede flotte 71,895%.
Se stævnets resultater HER