Nina Marie Villadsen
Det seksårige samarbejde mellem hold-VM og europamester, tyske Janne Friederike Meyer og det tyske holsteinerforbund er midlertidigt afbrudt. Meyer har bragt flere af forbundets heste helt frem i springsporten – bl.a. med de to S-heste Chachas og Clarimo. Ifølge forbundet skyldes samarbejdets ophør, at Meyer ønsker mere intensivt at arbejde med uddannelsen af unge heste, særligt hingste, og derfor ikke har mulighed for at følge en intensiv stævneplan. Springhestene Lenett og Cachas er tilbage i Elmshorn, mens den talentfulde Clarimo er kommet til Rolf-Göran Bengtsson i Breitenburg. Flytningen af hingstene betyder dog ifølge forbundet ikke et endeligt brud med Meyer, da man mener, at der helt sikkert vil opstå en ny mulighed for samarbejde i fremtiden. Kilde: St. Georg