Thomas Bach Jensen
Det bliver den 4-årige danskfødte hannoveranerhingst Dannebrog e. Blue Hors Don Schufro / Brentano II (opdr. Dorthe M. Jeppesen, Schweiz), der åbner ballet, når det tyske statsstutteri Celle fremviser mere end 30 hingste, overvejende af den yngre aldersgruppe. Der vil blive fremvist både dressur- og springhingste samt en fuldblods og en angloaraber i kategorien forædlere. Blandt hingstene på programmet er velkendte navne som Dancier, Bonifatius, Don Index, Satisfaction, Check in, Canstakko, Estobar, Valentino, Floriscount, Fürst Nymfenberg og mange flere.