Masser af heste og ponyer på Bregentved

26-05-2010 07:42

Maja Golles

Der bliver masser af heste, ponyer og shows at se på ved "Børn og Dyr" på Bregentved 3.-4. juli, når nordens største børnedyrskue afholdes
Copyright Ridehesten.com
(Foto: Nathia Pedersen, Drumfotos)

Faxi-klubben med deres berømte islænderkvadrille og øltølt er et af mange hesteshows, når "Børn og Dyr" på Bregentved slår portene op til den smukke Piberhusfold ved Haslev den 3. og 4. juli. Et westernshow, Happy Horse Center og de eventyrlige drumhorses kommer også på besøg. Det er heste, der er avlet specielt som paradehest til den engelske dronnings kavaleri. Der findes kun tre drumhorses i Danmark, og de bliver alle tre vist frem på Børn og Dyr. Welsh- og tinkerforeningerne viser også deres heste frem, og der er mulighed for at lære, hvordan man kårer en hest. Og så er der masser af 4H børn, der udstiller deres ponyer og heste, og konkurrerer i både agility, kür, springning og ponylege. Børn og Dyr på Bregentved lørdag den 3. juli og søndag 4. juli. Gratis bus fra Haslev station. Læs mere via linket til højre.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner