Martin Christensen placeret i Pompadour

04-07-2010 13:43
Ved CDI3* Pompadour i Frankrig har den danske dressurrytter Martin Christensen opnået placeringer i lille såvel som stor tur
Copyright Ridehesten.com
Martin Christensen og Walkie Talkie (Foto: Ridehesten.com).

I St. Georges opnånede Martin Christensen og den 15-årige hannoveranervallak Walkie Talkie e. Weltruhm en andenplads med 68,263%. I samme klasse debuterede italieneren Silvia Rizzo den danske guldmedaljehoppe Donna Silver e. Blue Hors Don Schufro (opdr. Lilian og Carl Erik Jensen) og opnåede 59,000%. Det var Silvia ganske tilfreds med, da der i programmet indløb nogle fejl pga. misforståelser hest og rytter imellem, men hun tror på det fremtidige sambarbejde med den danske hoppe. Med sin 11-årige rhinlændervallak Weissager e. Welt Hit I opnåede Martin Christensen 65,787% i Grand Prix og blev placeret som nr. 7 og blev med Anatol, en 13-årig hannoveranervallak e. A Jungle Prince, nr. 10 med 65,362% efterfulgt af Kenneth Dyrby og danske Nanette e. Sidney med 65,277%. Martin Christensen er meldt til start i Grand Prix Special med hesten Anatol.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner