Mange flotte karakterer uddelt i dagens championater

05-09-2021 14:09

Annika Knudsen Lorentsen

På Vilhelmsborg har der i dag været afholdt Pavo og Dansk Ride Forbunds championater i springning og hos både 4-, 5- og 6-års hestene blev der uddelt mange flotte karakterer

Copyright Ridehesten.com
Gitte Dahl og Egelunds Babette. Foto: Ridehesten.com/Rikke Hald Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Både 4-, 5- og 6-års hestene skulle i aktion i dag ved kvalifikationerne i Pavo og Dansk Ride Forbunds championater i springning, som blev afholdt i forbindelse med KRAFFT Eliteskuet og Danish Derby Horseshows landsstævne her på Vilhelmsborg. 

Balou-afkom bedst for 4-års
I championatsklassen for 4-års hestene blev det Gitte Dahl, der red det bedste resultat i hus i sadlen på den velspringende hoppe Egelunds Babette e. Balou/Cajus (opdr. Line Thomey), som i dag opnåede 8,5 i karakter. 

Andenpladsen blev delt mellem tre ekvipager. Den ene rytter var Camille Silke Pless, der var til start med U2 TD DWB e. Untouchable/Graf Top (opdr. Trine Dyhre Nielsen), som hun købte på Elitefølauktionen i 2017. Sammen opnåede de 8,4 i dag. Det samme gjorde Jacob Theodor Schmidt med Bøgegårdens Chacoon e. Chacoon Blue/Emerald van't Ruytershof (opdr. Jan og Bernd Peters) og Adam Sparlund Olesen med Blixenkrones Falaision e. Falaise de Muze/Caretino (opdr. Tina og Henrik Blixenkrone). 

Bøgegården bedst for 5-års
I klassen for 5-års heste blev det Jacob Theodor Schmidt, der endnu engang red en topplacering hjem, der tog sejren. Det gjorde han i sadlen på den velspringende Bøgegårdens Comann e. Cristallo I/Bøgegårdens Quidam (opdr. Stina og Jørgen Schmidt) og sammen opnåede de hele 8,8 i karakter.

Andenpladsen blev Karen Møller Rohde med Zamarolus Ask, som opnåede 8,7, mens Renée Ulvsbjerg tog tredjepladsen med 8,6 point i sadlen på Bernstein e. Clarimo/Lansing (opdr. Mathias Bernt Sørensen). 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Harley-afkom bedst for 6-års
I championatet for 6-års var der 11 ekvipager til start, og her var niveauet generelt højt, selvom kun tre ekvipager formåede at ride fejlfrit. 

Vinderen blev Rikke Haastrup Kristensen med Hilly VD Horst Z e. Harley VDL/Contender, som i dag modtog 8,4 i karakter fra dommerne. 

Andenpladsen blev Christian Jansen med avlshingsten Vong's Brunello DWB TF e. Balou/Con Capitol (opdr. Bjarne Petersen), som i dag opnåede 8,3 i karakter. 

På tredjepladsen blev det Julie Højer Thomasen med Untouchable Olympic e. Untouchable/A'Khan Z (opdr. Schou Absolute Horses A/S), som i dag fik 8,2. 

Se alle resultaterne HER

Copyright Ridehesten.com
Christian Jansen og Vong's Brunello DWB TF. Foto: Ridehesten.com/Rikke Hald Jensen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner