Mange fejl i 5-års kvalifikationen

15-10-2013 11:44

Britt Carlsen

JBK: I kvalifikationen for 5-års springheste i Dansk Ride Forbunds Championat var der en del heste, som fik et enkelt nedsalg eller to, men til gengæld var der en meget fin top

I 5-års kvalifikationen i Championatet, som afvikles i forbindelse med JBK Horseshows i Odense var der i dagens første kvalifikation en del nedslag, men også flere flotte, fejlfrie runder. 20 ekvipager får adgang til finalen på torsdag, men inden da skal rytterne igennem endnu en kvalifikationsspringning onsdag.

Vinder blev Trine Lindberg og Camille T e. Eskapology T/Casino fra Hanne Hellmers, en herlig stort springende og forsigtig hest, der også imponederede stildommerne, som gav parret 8,5. Michæl Aabo red Lucentino e. Linton/Corrado, der absolut gav løfter om stor kapacitet. De opnåede 8,4 points, og det samme fik Trine Lindberg denne gang på endnu en særdeles velspringende og velredet skimmel Gapri G e. Cassini II/Cor de La Bryere fra Adolf Sørensen.

Sidste år vandt Jennifer Fogh Pedersen finalen på Bachelor Girl, der i dag fik et let nedslag, men Jennifer var fejlfri på Calango WZ e. Calvados Z/Goodtimes og den forsigtige hest opnåede 8,3 points. 
Christian Petersen red den meget velfungerende Diana MZ e. ARD VDL Douglad/Concorde ind på en delt femtplads med Martin Neergaard på Pinola S e Perigueux/Graf Grannus begge fik 8,20.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner