Management af dressurheste

10-05-2018 13:49

Stævnedeltagelse er et led i hestens uddannelse. Det er rytterens opgave, at sørge for at hesten får en succesoplevelse ved ridestævnerne. Hestenes tillid til rytteren og dermed også dens uddannelse kan få et alvorligt tilbageslag, såfremt den udsættes for opgaver, den ikke er uddannelsesmæssigt og mentalt klar til at håndtere

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvornår er hesten klar til at deltage i konkurrencer? Det kan der ikke gives et endegyldigt svar på, for det er afhængigt af hestens temperament, indlæringsevne og uddannelsesniveau, lyder det fra Hasse Hoffmann. 
Rytteren bør holde fokus på at sikre hestens indlæring, og erkende, at konkurrencedeltagelse er et led i hestens uddannelse og en del af den grunduddannelse man giver hesten.

Det er heller ikke kalenderen, som er afgørende for, hvornår hesten skal gå konkurrencer. Ser man udelukkende på, hvor gammel heste er, og starter konkurrencer efter det og uden at tage med i sine overvejelser, om hesten rent faktisk er parat til den opgave fysisk og mentalt, så er der stor risiko for, at stævnedeltagelse ikke bliver en god oplevelse, hverken for rytteren eller hesten, fortæller Hasse Hoffmann.
Det kan især få uheldige konsekvenser for de helt uge heste, såfremt de ikke er parate til at gå f.eks. 4-eller 5 års championat. Træning må aldrig have som må at nå et bestemt stævne eller championat. Man kan optimere sin træning op mod konkurrencerne, fora tvære sikker på at kunne vise de forlangte øvelser, hvor de vises i programmet, men træningen må ikke blive så ensporet, at den udelukkende har fokus på et bestemt dressurprogram. 

Konkurrencedeltagelse - giv hesten succesoplevelser
Det er forkert, såfremt rytteren udelukkende fokuserer på stævnedeltagelse, og da især, hvis det at vinde er det eneste mål. Det er skønt at vinde, og man må bestemt gerne ønske at være den bedste, men det opnår man ikke, såfremt man ikke samtidig har en målsætning om, at få det bedste ud af sin hest ved brug af klassiske trænings- og uddannelsesprincipper.

Hvad kan man forvente?
Grundlaget for succes er også at kunne sætte sig realistiske mål. For målsætningen må være, at hesten skal blive bedre af et stævne, og mere klar til næste stævne. Err man for ivrig efter at vinde på et for tidligt tidspunkt i hestens karriere, og dermed presser hesten unødigt på banen, så vil man som regel få problemer senere hen.
Konkurrencedeltagelse kan være et psykologisk stort pres for både hest og rytter. Derfor bør man holde fokus på at søge succesoplevelser for hesten. Dens uddannelse kan sættes langt tilbage, såfremt man træffer de forkerte beslutninger, med det resultat at hesten får dårlige stævneoplevelser. Hesten reagerer ikke ude som derhjemme, og det skal man acceptere. Man skal kunne ride konkurrencer uden til stadighed at presse hvert eneste point ud af hesten. Gør man det, så kommer man ud på en glidebane, hvor man skal give stadigt kraftigere hjælp.

Hvornår er man klar til konkurrence?
Undersøgelser har vist, at dressurdommere bedst husker de negative ting, de har set hos en ekvipage, og ubevidst drager det ind i bedømmelsen. Derfor gælder det om at få minimeret de negative ting, og de dårlige øvelser i konkurrencesammenhæng og først ride konkurrencer, når rytter og hest er klar til det. Og på et niveau som begge kan honorere. 

Få en masse gode råd, tips og tricks fra Hasse Hoffmann i bogen; Dressur med hjerte og forstand.
Du kan købe bogen HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner