Linnea Ericsson klarede sig flot i Neumünster

18-02-2008 14:47

Maja Golles

Det var ikke kun de danske dressurryttere, som var med fremme ved det internationale stævne i Neumünster, også springrytterne gjorde det fint.

Specielt for den danske springrytter Linnea Ericsson var det også en god weekend i Neumünster. I søndagens Grand Prix blev det til en flot sjetteplads for Linnea og Pero-Z Hillock, en klasse som blev vundet af Markus Beerbaum. Men også i fredagens youngsterklasse blev det til placeringer til både Linnea Ericsson og Lars Bak Andersen. På henholdsvis Cha Cha Z og Nekton var de to ryttere fejlfrie og blev placeret som nummer fem og seks. Også i lørdagens kvalifikation til Grand Prix’en blev det til et godt resultat for ekvipagen Linnea Ericsson og Pero-Z Hillock, her de blev nummer syv. Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner