LF-Hestedag Danmarks nye heste-event!

24-07-2015 07:59

I Kettinge på Lolland kan du den 8. august 2015 opleve et fuldt pakket program med aktiviteter, boder og sjov for store såvel som små hestemennesker

Copyright Ridehesten.com

Festdagen får besøg af en lang række udstillere, foredragsholdere, butikker med mere. Med et bredt udvalg af clinics, shows, opvisninger, foredrag, børneaktiviteter og mange lækre præmier til lodtrækning, er dagen fyldt med aktiviteter fra tidlig morgen til LF-Hestedag takker af for i år.

Prinsesse Nathalie zu Sayn-Wittgenstein vil skrive autografer, uddele læbepomader og fortælle om sin nye bog, når LF-Hestedag åbner den 8. august. Omgivet af stande og aktiviteter, danner arealerne omkring LF Hestesportscenter en hyggelig og naturlig atmosfære for den perfekte udflugtsdag til ethvert heste-elskende menneske.

- At placere et nyt stort heste-event på Lolland er ikke tilfældigt. Med direkte broforbindelse til Sjælland, og hurtig færgeoverfart fra Fyn, Als og Tyskland giver det mulighed for, at alle kan deltage. Samtidig har vi aftalt en rabatordning med Langelandsfærgen og Alsfærgen, så du på denne dag kan spare 25% på din færgebillet, hvis du køber denne online på www.lf-hestedag.dk, fortæller Hanne Bratholm, medarrangør LF-Hestedag.

Billetpriser så alle kan være med!
Billetter kan købes online på LF-Hestedags hjemmeside eller ved indgangen på dagen.

Programoversigten er netop opdateret og billetsalget er i fuld gang!
På LF-Hestedags hjemmeside www.lf-hestedag.dk kan du finde det netop opdaterede program, og se hvilke ting du kan opleve på dagen, samt købe din billet.

- Vi oplever allerede nu stor interesse, og efter at vi i går aftes (21. juli) opdaterede vores program, er telefonopkald og interesse for deltagelse da også eksploderet og vi har måttet tilføje ekstra serverkapacitet, for at kunne håndtere de mange besøg på hjemmesiden,fortæller Mads Klausen, presseansvarlig LF-Hestedag.

Kilde: pressemeddelelse

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen