Britt Carlsen
Det er Dansk Varmblod Region 4 som sammen med Lars Petersen og Blue Hors har sammensat en hyggelig og interessant aften på Blue Hors, hvor man kan opleve konkurrencestaldens tidligere chefberider Lars Petersen fortælle om sit karriereforløb, der begyndte i Sønder Hyum Rideklub, tog fart mens han arbejde på Blue Hors med bl.a. OL- deltagelse, og i dag driver han en velrenommeret salgs- og træningsstald i Florida. Kurset afholdes på Blue Hors - Tirsdag d. 9. oktober kl. 19.00. Lars vil fortælle om nogle af de heste, der har haft betydning for hans karriere, og så vil han tale om, hvordan han oplever avlen har udviklet sig og hvordan han finder, uddanner og afsætter topheste i et internationalt marked. - Vi vil se en række spændende heste under rytter, som Lars vil instruere og kommentere. En aften i særklasse for både avlere og ryttere, fortæller Henning Uhrup, region 4. Der serveres et let traktement i aftenens løb. Pris i alt : 150. - kr. Tilmelding nødvendig, senest søndag d. 7. okt. til Henning Urup på mail: henning.urup@email.dk