Lækre føl på Dansk Varmblods auktion (video)

13-06-2022 17:41

Annika Knudsen Lorentsen

Den 25. juni kommer 20 føl under hammeren ved Dansk Varmblods auktion i samarbejde med Blue Hors, og her præsentere vi de første fem føl i rækken

Copyright Ridehesten.com
Raspberry Pilekær. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Fra den 23. juni kl. 17.00 er det muligt at byde online på de føl, som kommer under hammeren den 25. juni på Blue Hors, hvor Dansk Varmblod afholder auktion i samarbejde med Blue Hors. Igennem de kommende dage, vil vi præsentere de føl der kan bydes på, og nedenfor ses de første fem i rækken af lækre føl. 

Find hele kollektionen her.

Skønt hingsteføl efter Blue Hors Santiano
Det velgående hingsteføl My Real Soulmate e. Blue Hors Santiano/ Sixten Langholt er et skønt føl med et godt temperatment og et velfungerende bevægelsesapparat. Hoppestammen byder på flere kårede dressurhingste og elitehopper, og mormoren er blandt andet mor til A-hesten Matrix. 

I videoen nedenfor kan I se My Real Soulmate i aktion. 

Funktionelt hingsteføl med godt udtryk
Hingsteføllet Diesel Byhøj e. Danciero/ Blue Hors First Choice er et føl med en god bevægelse og op-ad-bakke tendens. Han er velbygget og har et godt udtryk. Han kommer samtidig ud af en særdeles stærk hoppestamme, som kan præsentere seks elitehopper i lige linje. 

I videoen nedenfor kan I se Diesel Byhøj i aktion. 

Powerfuldt hingsteføl efter Total Hope
Hingsteføllet Future Hope RV e. Total Hope/ Johnsen er et smukt hingsteføl, som bevæger sig taktfast og med lethed og power i alle gangarter. Hoppestammen byder på flere interessante topper, og dette føl kunne meget vel være en fremtidig Grand Prix-hest. 

Se Future Hope RV i aktion i videoen nedenfor. 

Hingsteføl i topkvalitet
Det velgående hingsteføl Tophøjs Florian e. Floriscount/ Tailormade Temptation er et føl som bevæger sig særdeles godt. Han er ud af en præstationsstærk hoppestamme, som tæller flere Grand Prix-heste, championatsvinder og præmiehingst, såvel som medaljehopper og flere eliteskuedeltagere. 

I videoen nedenfor kan I se Tophøjs Florian i aktion. 

Smukt og elegant hoppeføl 
Det sidste føl vi vil præsentere i denne artikel er det velgående hoppeføl Raspberry Pilekær e. Jameson R2/ Blue Hors Romanov, som er et særdeles smukt føl med tre smidige og elastiske gangarter, som man uden tvivl kan få glæde af på dressurbanen. 

Se video af hoppeføllet nedenfor. 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen