Christine Krogh Frausing
Når springstævnet først ruller, er der flere officials og frivillige ildsjæle i gang. Heriblandt en springdommer, der på retfærdigvis skal overvære rytteren i overensstemmelse med reglementet.
– Det er for sporten og rytterenes skyld. Som springdommer skal du både gøre noget for de ryttere, der er på vej ind i sporten, samt for toprytterne der har været med længe. Sådan beskriver Lis Mølholm Juul, A-Springdommer fra Distrikt 12 sin opgave.
Ved C-stævner og op efter, vil man opleve, at der som minimum sidder fire i dommertårnet: Tre frivillige, og en springdommer. Der er en tidstager, en speaker og en skriver som også skal sørge for at taste. Ved større stævner vil der dog være en, der udelukkende skal skrive, samt en der udelukkende skal taste.
Lis vægter dialog imellem officials, stævnearrangør og ryttere, således man undgår konflikter. Der findes stort set altid en løsning, som både rytter og dommer kan forene sig med, og det er netop denne form for stævneafvikling, at vi skal sigte imod.
– Rytterne bruger mange penge på at komme til stævne, og derfor har de også krav på en korrekt bedømmelse. Respekten skal være gensidig, fortæller Lis. Af samme årsag tager Lis noter undervejs i en klasse, så der aldrig opstår tvivl om, hvad der egentligt skete på banen, når noget går galt.
Lis bedste råd til rytterne er, at man skal koncentrere sig, når man går bane. Tag gerne en snak med folk når du går rundt og tæller afstande, uanset om det er en berider fra lokalklubben, eller om det er springdommeren.
Lis er ikke ene om at gøre oplevelsen for springrytterne god. En vigtig brik under stævner, er en banedesigner.
Uden frivillige – intet stævne
– Jeg har et forfængeligt håb om, at jeg, med nogle gode baner, kan gøre sporten interessant og lærerig for både hest og rytter, siger Søren Milert, B-Banedesigner fra Distrikt 7.
Til de større stævner er der typisk en banedesigner, og en assistent. Oven i det skal man lægge de frivillige kræfter. I løbet af et 5-dags stævne er det ikke atypisk, at der er op til 30 frivillige i spil, udelukkende på springbanen.
Disse hjælpere er fordelt ud på opgaver som, ombygning af bane, banepersonale under klasserne og personale til at vedligeholde ridebanebunden.
Søren fortæller, at der ligger mange forberedelsestimer i stævner som banedesigner. Det er ikke atypisk, at bruge alt imellem 5-10 forberedelsestimer på et almindeligt C-stævne.
– Jeg har et forfængeligt håb om, at jeg, med nogle gode baner, kan gøre sporten interessant og lærerig for både hest og rytter, siger Søren Milert, banedesigner
Men det er dog, overraskende nok, ikke de store stævner der tager de fleste forberedelsestimer inden stævnestart.
Man skal ikke undervurdere de små stævner med E- og D-klasser. Her er der typisk mange klasser for både hest og pony, med få starter. Ved større stævner, med flere starter i klasserne, kan man sidde og lave banerne som dagen skrider frem.
–Det er jo altid dejligt, når rytterne kommenterer banerne sagligt, både positivt, men også hvis der er noget de ikke kan lide, fortæller Søren.
Søren holder af den gode stemning til stævner, men ærgrer sig også over, når rytterne eller ponyforældrene ikke retter deres kritik direkte til banedesigneren.
Det er svært at få nye unge banedesignere ind i miljøet, netop fordi at den konstruktive dialog kan gå skævt, når det gælder en uheldig bane ved et stævne. Der skal være plads til fejl, således de nye unge mennesker kan blive uddannet, uden at blive banket i hovedet.
En talemåde blandt banedesignere lyder:
Det er et paradoks at finde nye banedesignere. Først skal man finde nogen, der er interesseret. Ud af dem skal man finde dem, som er intelligente nok. Ud af dem der er tilbage, skal man finde dem, der er dumme nok, til at fortsætte.
En stævnearrangør er kun et menneske
Stævnearrangørens fornemmeste opgave er at afvikle et stævne, der giver rytterne lyst til at komme igen. Stævnearrangøren er der både for klubben, men bestemt også for rytterne, fortæller Christina Andersen, stævnearrangør for Allerupgaard Rideklub.
– Stævner på C-plan og nedefter arrangeres af frivillige hjælpere, hvilket betyder at der som oftest er et fuldtidsarbejde, og en familie der også skal passes.
En stævnearrangør starter planlægningen 1-3 måneder før. Der er rigtig mange opgaver, der skal klares, opgaver som ikke kun foregår under selve stævnet.
Der skal laves propositioner, der skal findes sponsorer til ærespræmier, der skal findes officials og ikke mindst de mange frivillige hjælpere. Christina fortæller, at hun af og til, også selv kan glemme, hvor meget arbejde der ligger i planlægning af stævner.
Der kan opstå mange uforudsete ting. Det er ikke, nødvendigvis, dårlig planlægning der gør, at tidplanen ikke passer på dagen. Rytterne har også i stor grad betydning for stævnedagens forløben. Derfor lyder Christinas opfordring til rytterne: Husk at melde fra så hurtigt som muligt, hvis du af den ene eller anden grund ikke kommer til start alligevel.
