Kirsten og Ebbe H. Kristiansen fejrer krondiamantbryllup

11-08-2021 13:13

Christine Krogh Frausing
Skribent

Kirsten og Ebbe H. Kristiansen har været gift i 65 år, og fejrer derfor krondiamantbryllup i dag. Ebbe H. Kristiansen er hestemand helt ind til benet, og han har siddet i bestyrelsen for blandt andet Sportsrideklubben

Copyright Ridehesten.com
Kirsten og Ebbe. Kristiansen Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hestesporten har altid været en stor del og passion for Ebbe H. Kristiansen og hans familie. 

Ebbe har bestridt mange tillidsposter gennem sit liv. Han har blandt andet være bestyrelsesmedlem af Sportsrideklubben og Dansk Ride Forbund samt modtaget ridderkorset. 

I dag fejrer Ebbe og hans kone Kirsten krondiamantbryllup. 

Copyright Ridehesten.com
Ebbe H. Kristiansen Foto: Ridehesten / Jørgen Bak Rasmussen

Erhvervsmæssigt har han gjort sig bemærket ved at være direktør for Tuborg og sidenhen for bryggeriet Wiibroe. Navnet Wiibroe genkender man fra den anerkendte springturnering, der blev afviklet med stor succes i over 10 år. Turneringen var en stor succes, fordi det gav rytterne, der ikke konkurrerede på professionelt plan mulighed for at deltage ved stævner med store pengepræmier. 

Copyright Ridehesten.com
Ebbe H. Kristiansen og Hans H. Kristiansen Foto: Ridehesten / Jørgen Bak Rasmussen

Foruden at være en nytænkende erhvervsmand, er Ebbe far til sønnen Hans H. Kristiansen og datteren Susanne Hagge.

Hans er en kendt rytter og træner, og har blandt andet undervist H.K.H Kronprinsesse Mary og Tina Lund.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ebbe og Kirstens datter Susanne Hagge har også haft en flot ridekarriere og redet internationale springstævner i sine unge dage. 

Copyright Ridehesten.com
Hans H. Kristiansen og Giselle. Her ses Hans i Bernstorffsparken, da han stadig var aktiv stævnerytter. Billedet er tilbage fra 2004 og er taget ved en CSIO stævne. Foto: Ridehesten / Kasper la Cour Kamuk

Som tiden gik, kom der også børnebørn til verden. Fire af dem har også interesse for heste: Elvira Pitzner, Thalia Pitzner, Hannah Rich Kristiansen og Marie Balslev Kristiansen. 

Thalia Pitzner på 28 år er stadig er aktiv rytter. Senest har Thalia redet stævne på Riders Cup på hesten YOLO e. Chandler / Casir Ask.

Yngste barnebarn Marie Balslev Kristiansen er 4 år, og er – trods sin unge alder – allerede introduceret til heste med stor succes. Det tyder altså på, at ridesporten fortsætter igennem generationer i familien. 

Krondiamantbrylluppet fejres privat hos familien, "hjemme ved den gamle" på Nordsjælland som Ebbe med smil på læben kan sige om Kirsten, da hun er 91 år og han selv 90 år.

Ridehesten ønsker stort tillykke med krondiamantbrylluppet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner