Kasprzak og Níelsen til Hagen

13-04-2016 07:55

Britt Carlsen

I næste uge åbner det internationale stævne i Hagen, hvor Danmark er gæstenation. Hagen Horses & Dreams met Denmark afholdt en pressekonference i Hamburg, hvor landsholdsrytter Anna Kasprzak var en af gæsterne

Copyright Ridehesten.com
Cornelia Poletto, Denis Nielsen, Ullrich Kasselmann og Anna Kasprzak. © Pauline von Hardenberg

Landsholdsrytter Anna Kasprzak tager både Hønnerups Driver og Donnperignon med til det internationale stævne i Hagen, som begynder i næste uge. Stævnet har adskillige danske spring- og dressurryttere på startlisterne, for i år er det Danmark, som er partnerland i Hagen. Det har tidligere været bl.a. Brasilien og Australien. Stævnet bliver iklædt de danske farver og med danske indslag, stande, mad med mere.

Copyright Ridehesten.com
Anna Kasprzak var i høj grad medvirkende til at sikre dansk OL-deltagelse, nu er hun ved at køre både Donnperignon og Hønnerups Driver i stilling til en plads på OL-holdet til Rio. © Pauline von Hardenberg

I går var Anna Kasprzak indbudt til en pressekonference i Hamburg sammen med den tyske mester i springning, Denis Nielsen, hvis danskklingende efternavn stammer fra hans danske far, Pressen og rytterne var gæster hos den berømte tv-kok Cornelia Poletto, som selv er passioneret dressurrytter. 
26-årige Anna Kasprzak har blikket rettet mod sin anden OL-deltagelse. I 2012 red hun sig i finalen ved OL i London med Donnperignon, og Donnerhall-sønnen viste ved World Cup finalen i Göteborg at han er fit og frisk og langt fra mærket af sine 17 år. Driver er endnu lidt "grøn" i Grand Prix-sammenhæng, men ham vil Anna forsøge at kvalificere til OL, så hun har to heste at spille på frem mod den endelige udtagelse, som for danskernes vedkommende finder sted efter CHIO i Aachen. I Hagen starter hun kür-turen på Donnperignon og Special-turen på Driver.

Copyright Ridehesten.com
Den tyske mester Denis Nielsen, der har dansk far. © Pauline von Hardenberg

Denis Nielsen med sine tysk/danske aner ser frem til stævnet i Hagen. Han er regerende tysk mester på DSP Cashmoaker, som vi fik glæden af at se under Herning Horse Show, hvor parret delte førstepladsen i Stutteri Ask Grand Prix med Rolf-Göran Bengtsson. Denis Nielsen trænes af Tjark Nagel, som også er teknisk træner for det danske seniorspringlandshold, mens Anna trænes af Andreas Helgstrand - de to træner sammen flere gange om ugen via video og headset, så Andreas kan sidde hjemme i Vodskov og følge Annas træning på sin pc, mens de kommunikere sammen via et headset. Som Denis bemærkede, det var ikke lige noget for ham, for han skal også bruge en til at sætte forhindringer op for sig. 

Copyright Ridehesten.com
Det var let for familien Kasprzak at finde stedet, hvor pressemødet blev afholdt i Hamburg - de danske flag var tydelige. Foto: privat.

Følg stævnet her.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner