Thomas Bach Jensen
Natural Brande har overtaget EquiFirst, der er et høj-kvalitetsfoder med et bredt sortiment, der distribueres gennem et stort net af forhandlere. Med ansættelsen af Karina Josefesen i EquiFirst er målet at udvikle det i forvejen stærke brand samt bevare den stærke position på markedet.
Via uddannelsen som veterinærsygeplejerske og tidligere jobs, har Karina Josefsen opbygget en stor teoretisk viden omkring fodring og pasning af heste. Hun har tidligere arbejdet på Ansager Hestehospital samt som Hestekonsulent for Alm. Brand, sideløbende med et job som freelance rådgiver hos Jysk Landbrugsrådgivning. Fra 2011-2014 var hun ansvarlig for Blue Hors Totalpleje. Karina kommer fra en stilling som salgskonsulent hos Duvil Hestefoder, hvor hun også har haft det primære ansvar for markedsføring. Hun er aktiv konkurrencerytter, succesfuld avler og har et stort netværk i hestebranchen.