Britt Carlsen
I det nye nummer af magasinet Ridehesten, som er på vej ud til læserne i disse dage, sættes der fokus på kæbeleddet.
Det sidste årti er der kommet mere og mere fokus på hestens kæbeled, men på trods af vigtigheden af funktionen er der meget lidt forskning i, hvordan problemer i dette led har indflydelse på hestens helbred. Problemer i kæbeleddet kan vise sig som besvær med at tygge, vægttab, headshaking, hovedskyhed og problemer med biddet.
Hvis der ikke er balance i kæbeleddet, kan det få indvirkning på hestens bevægemønster. Og omvendt kan ubalancer et sted i kroppen forplante sig helt frem til kæbeleddet. Fordi underkæben er en meget tung knogle, og hesten går med hovedet hængende i modsætning til os, som står oprejst, får det en indflydelse på resten af kroppen, hvis kæbeknoglen ikke bevæger sig normalt. Kæben svinger med i bevægelse, når hesten går fremad. Gør den ikke det pga. låsning i den ene side, så får det en indvirkning på hele den side, hvor kæben er låst.
Da tindingeknoglen, skulderbladet og bækkenknoglen arbejder sammen, kan man ikke adskille disse strukturer, så hvis hesten har et skævt bækken, må man altid undersøge kraniet for at finde ud af, om det evt. kan stamme derfra.
Det kan være en gråzone at finde ud af, om det er dyrlægen, tandlægen eller osteopaten, som skal tilkaldes for at løse problemet, men oftest er den bedste løsning at involvere alle tre faggrupper.
Læs meget mere om dette spændende emne i magasinet Ridehestens julinummer.
