Isabell Werth vinder Elitepreis

04-11-2007 17:07

Thomas Bisgaard

Isabell Werth og Warum Nicht vandt finalen ved Elitepreis Baden-Würtemberg. Lone Jørgensen var ikke til start på sidstedagen.

Ved det nationale tyske stævne i Affalterbach, hvor Elitepreis Baden-Würtemberg afholdes var der ikke startmulighed til Lone Jørgensen og Donna Asana på sidstedagen. I Elitepreis finalen, der rides i Grand Prix Special, stod kampen mellem de to verdensstjerne Isabell Werth og Anky van Grunsven. Og det blev en ganske tæt kamp, hvor Isabell Werth måske nød godt af det tyske hjemmepublikum. Hun sejrede ihvert tilfælde knebent på Warum Nicht med 76,96% foran Anky og IPS Painted Black med 76,60%. Fredagens vinder, Heike Kemmer og Bonaparte sikrede sig 3. pladsen, mens 4. pladsen gik til Anna-Katharina Lüttgen ombord på Zancor (65,52%), som i 2004 gik på det danske OL-hold med Per Sandgaard.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner