Britt Carlsen
Søren Møller Nielsen og Fendi Ask var sikkert fejlfrie i hovedspringningen i finalen for 5-års heste ved UVM på Zangersheide. Ialt 20 af de 53 finalister klared den 1.30 m høje og tekniske bane fejlfrit. Da Søren havde start nr. et betød det, at det også var ham, som var først ude i omspringningen. Han red godt til på Fendi Ask som kvitterede ved at springe stort og sikkert lige til sidste forhindring, hvor Fendi lige lagde en baghov på bommen. 4 fejl i tiden 41,22 gav dem en finalepladsering som nr. 12.
Søren Møller Nielsen havde også Chasseur Ask til start, og de var fejlfrie indtil trekombinationen. I vendingen mod denne trak Chasseur lige lidt efter udgangen, og det forstyrrede tilridningen til kombinationen så tilpas meget, at parret fik nedslag på udspringet. Det samme skete for Thomas Jensen på Diarada S, og desuden fik han en tidsfejl på banen.
Hollandsk sejr
Man kan ikke undgå at blive imponeret af den kvalitet heste vi oplevede i den medrivende omspringning. At 5-årige heste kan gå i det tempo, springe så forsigtigt og samtidig med så stort overskud, det er en oplevelse. Irske Michael Pender - den 16-årige rytter rider her for første gang, lagde sig i spidsen med Z Seven Canya Dance e. Can Ya Makan, og så slog han sin egen tid med Z Seven Caretina e. Coltaire Z. De 38,86 sekunder han standsede tiden på virkede nærmest uslåelig, da sidste rytter Willem Greve red på banen med Garant e. Warrant/Verdi (Warrant e. Numero Uno) en helt imponerende hest med alverden i kapacitet. Han standsede tiden på 38,46 sekunder, og sikrede sig dermed en populær sejr hos publikum, der har fyldt stadion til sidste palads og skaber en fantastisk stemning på det imponerende hovedstadion.
Se resultatet HER: