Hvorfor får de flinke mindre end de frække?

09-10-2020 07:00

Britt Carlsen

I magasinet Ridehestens oktobernummer bringer vi en stor faglig artikel om vurderingen af ridelighed. Det kan virke uforståeligt, at de flinke heste ikke altid opnår en høj ridelighedskarakter, mens heste, som springer til siden, bukker eller andet kan honoreres højere, men det er der en forklaring på

Copyright Ridehesten.com
Bedømmelse af ridelighed er meget komplekst, fortæller Bjarne Nielsen i en artikel i magasinet Ridehestens oktobernummer. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I Ridehestens oktobernummer har vi talt om bedømmelse af ridelighed med berider Bjarne Nielsen, der er disciplinansvarlig for dressur i Dansk Varmblod.

Bedømmelse af hoppers ridelighed er kompleks. Det er ikke alene et spørgsmål om, hvorvidt hoppen ”opfører sig ordentligt” på banen. Bedømmelsen inddrager flere elementer såsom gålyst, opmærksomhed på rytteren, accept af hjælperne og korrekt reaktion på rytterens hjælpere, og ikke mindst, at hoppen er smidig og funktionel bygget.

Berider Bjarne Nielsen forklarer: – Den helt korte definition på ridelighed er: Hestens evne og vilje til at reagere på rytterens anvisning. Og bagved dette ligger en masse observationer, som vi erfaringsmæssigt ved, er grundelementerne for at skabe en ridbar hest.

I Dansk Varmblods regler er rideligheden mere uddybende defineret således: Ved vurdering af hoppens ridelighed lægges vægt på dens opmærksomhed, accept af og svar på hjælperne, gålyst og lærevillighed, samt at hoppen er smidig og funktionel bygget.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvorfor er ridelighed vigtig?
De fleste er vel i bund og grund enige om, at en ridelig, samarbejdsvillig hest øger rytterens fornøjelse ved træningen betydelig. Og som Bjarne Nielsen forklarer, er der en sammenhæng mellem hestens ekstriør og den måde, hvorpå den bevæger sig gennem kroppen, som er afgørende for, om hesten kan arbejde med den ønskede ridelighed. 
– Vi er ikke blege for at give både 8,5 til 9,5 for ridelighed til de meget funktionelle heste, som viser, at de har let ved at udføre det, de bliver bedt om på banen. Jo mere funktion hesten har, jo mere temperamentsafdæmpet og stærk bliver den også, fordi der ikke kommer modstand i kroppen, når den skal udføre det, som rytteren forlanger af den. Rytteren har heller ikke behov for at presse meget på den funktionelle hest, for den har let ved at honorere kravene fra rytteren og tage imod hjælpen, fortæller Bjarne Nielsen bl.a. i artiklen. 

Læs meget mere om dette i magasinet Ridehestens oktobernummer. Har du abonnement på magasinet kan du læse Ridehestens e-magasin på nettet. Ønsker du at købe abonnement, så klik HER

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner