Hvordan påvirkes hesten under ridning?

14-01-2014 07:33

Under temæt "På godt og ondt: Hvordan påvirker du din hest under ridningen?" står exam. træner, fysioterapeut og heste-fysioterapeut Claus Toftgaard bag en spændende og lærerig aften for alle interesserede

Copyright Ridehesten.com
Donna Divina Holst med ejer og rytter Stine Migge Holst. Ekvipagen er udtaget til Unghestechampionatet 2014 i Herning.

Vi træner og behandler heste som aldrig før, men gør vi det rigtige? Med EMG målinger m.m. kan vi få et billede af, hvordan rytteren påvirker hestens bevægeapparat. Claus Toftgaard har som en af meget få fagpersoner en dybdegående erfaring med de nyeste teknikker, som måler rytterens påvirkning af hesten under ridning (se mere på www.claustoftgaard.dk).

Der er her tale om et meget spændende og grænseflyttende foredrag! Gennem en teoretisk gennemgang og ved praktiske øvelser i ridehuset får vi et enestående indblik i samspillet mellem rytter og hest.

Oplev Claus Toftgaard den 13. marts 2014 på Ålestrup Naturefterskole, Borgergade 41, 9620 Ålestrup kl. 17.00 – 21.30 til en spændende aften arrangeret af Ålestrup Naturefterskole, Ung i Dansk Varmblod region 7, ”Skovdalens Hesteklinik” og Hestehospitalet Himmerland.

Pris inklusiv te/kaffe og kageer  100,- kr. pr. person og tilmelding bør ske senest mandag den 10. marts på mail til an@naturefterskolen.dk eller hest@hesthim.dk.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner