Camilla Tiefensee Schrøder
Hestevelfærd handler om mere end bare vand, foder og læ. De fleste hesteejere er nok klar over, at hestens livskvalitet også er en vigtig brik i puslespillet, når det kommer til velfærd og trivsel. Men rent videnskabeligt er det svært at finde en metode til at måle hestens livskvalitet og velbefindende på en objektiv måde. En gruppe forskere fra Storbritannien, New Zealand og Australien slog sig sidste år sammen for at belyse emnet, og deres resultater blev fremlagt ved den seneste ISES-konference på Guelph University i Canada. Det oplyser ISES i en pressemeddelelse.
Forskerholdet havde lavet en systematisk gennemgang af en lang række studier af heste opdelt i to forskellige områder:
Det ene havde fokus på at identificere adfærd, der afspejler hestens humør og velvære, og det andet fokuserede på fysisk målbare tegn på følelser såsom hjerterytme osv.
De nåede frem til, at undersøgelser med fokus på hestens adfærd er det bedste udgangspunkt for videnskabelige undersøgelser af hestens livskvalitet, mens det at kigge efter fysiologiske tegn er en mere tvivlsom metode.
Studier af adfærd
I undersøgelsen af hestens adfærd indgik 75 studier, som bl.a. fokuserede på adfærd ved fodring, forskellige interaktioner med både heste og mennesker og hestens interesse for sine omgivelser. Det viste sig, at disse former for hverdagsadfærd var de tydeligste indikationer på en hests følelsesmæssige tilstand.
Man kan altså bruge hestens adfærd ved fodring og dens reaktioner over for omgivelserne til videnskabeligt at vurdere, hvordan den har det følelsesmæssigt.
Eksempelvis er hestens reaktion ved fodring, interesse over for omgivelserne og venlig adfærd over for mennesker eller andre heste tydelige indikationer på positive følelser, mens afvisende adfærd over for omgivelserne, manglende interesse ved fodring og gentagende formålsløse bevægelsesmønstre er eksempler på adfærd, der indikerer negative følelser.
– Disse eksempler på adfærd kan bruges som udgangspunkt til at opstille nogle kriterier, som hesteejere kan bruge til at vurdere og fremme livskvaliteten hos deres heste, konkluderede Natalie Waran fra Eastern Institute of Technology i New Zealand, som præsenterede forskningsresultaterne ved konferencen i Canada.
Studier af fysiologi
Studierne af fysiologisk målbare tegn på følelser hos heste viste, at hjerterytme, hjerterytmevariabilitet og kortisol (også kendt som stresshormonet) er de mest brugte fysiologiske indikatorer på hestes følelser.
Andre indikatorer er øjentemperatur, vejrtrækning og spytproduktion, men her manglede der stadig en tydelig kobling mellem den fysiologiske tilstand og den følelsesmæssige tilstand hos hesten.
– De fysiske måleenheder, som vi har undersøgt i vores gennemgang af studier, viser, at de de muligvis er mangelfulde i forhold til at måle hestevelfærd, lyder konklusionen fra Hayley Randle fra Charles Sturt University i Australien, som præsenterede denne del af studiet.
Videnskab kan underbygge hverdagsviden
I praksis vil de fleste hesteejere nok mene, at de har ganske godt styr på, om deres hest er glad og har god livskvalitet. Men studier som dette er vigtige, da de kan give et videnskabeligt fundament til at underbygge vores hverdagsviden.
– Dette studie er et vigtigt skridt på vejen i forhold til videnskabelig vurdering af hestevelfærd, udtalte Kate Fenner fra ISES i forbindelse med fremlæggelsen af studiet.
– Vi har brug for den slags studier, som kan hjælpe os med at identificere konsistente indikatorer på livskvalitet, så vi kan udvikle nogle pålidelige og brugbare værktøjer til vurdering af alle aspekter af hestevelfærd.
ISES (International Society for Equitation Science) er en non-profit-organisation, som arbejder på at fremme forskning om hestetræning og hestevelfærd. Læs mere på equitationscience.com
Den næste ISES-konference finder sted den 11.-14. august på Hartpury University i Storbritannien.
