Trine Askjær-Jørgensen
Küren er prikken over i’et indenfor dressursporten, hvor ridning og musik forenes i en smuk dans mellem hest og rytter. Derfor er der også tit stor publikumsinteresse. Det kan dog ofte være svært at gennemskue, hvordan dommerne bedømmer et kürprogram. Derfor tager vi her et kig på FEI’s retningslinjer.
Ens vurdering
Tilbage i 2016 tog det internationale rideforbund FEI et nyt system i brug, som var udviklet til at bedømme sværhedsgraden i kür og dermed sikre, at de forskellige øvelser og kombinationer af øvelser bliver vurderet ens. Systemet anvendes nu til internationale mesterskaber som EM, VM og OL.
Rytterne koreograferer selv deres kür og indtaster ”gulvplanen” i systemet. Når de har gjort det, kan de se, hvilken sværhedsgrad deres program vurderes til. Vil de gerne have en højere sværhedsgrad, kan de ændre linjerne og kombinationerne af øvelser i programmet. I DOD-systemet (Degree of Difficulty) implementeres også kombinationer, som trækker op, når de godkendes, og trækker ned, når de ikke lykkes.
Det tekniske aspekt
Pointene for den tekniske udførelse afhænger ene og alene af kvaliteten i udførelsen af de obligatoriske øvelser i programmet. På den måde er bedømmelsen af den tekniske del af kür ligesom i almindelige programmer; dommeren giver point for hver eneste øvelse, der bliver vist. Rider rytteren en bestemt øvelse flere gange, skal dommeren give point for hver eneste udførelse af den pågældende øvelse. Når programmet er slut, regner systemet gennemsnittet ud, så man får det endelige point for øvelsen.
Nogle af øvelserne ganges med en koefficient – i den tekniske del er det øvelserne galoppiruette, passage og piaffe, der tæller dobbelt. Slutteligt regnes alle de endelige point for øvelserne sammen til en procent, som man kender det fra de almindelige programmer.
Det kunstneriske aspekt
Ekvipagen får point for fem kunstneriske aspekter, som er: 1. Takt, energi og elasticitet, 2. Harmoni mellem hest og rytter, 3. Koreografi, 4. Sværhedsgrad og 5. Valg og fortolkning af musik. Disse aspekter vurderes ligesom de enkelte øvelser, så man får point på en skala fra 0 til 10, og de bliver så ganget med en koefficient på fire og lægges ligeledes sammen til en procent.
De to procenter for henholdsvis det tekniske og det kunstneriske aspekt af küren lægges sammen og deles med to, så man kommer frem til et gennemsnit, der udgør ekvipagens endelige resultat.
Hvis to ekvipager har samme endelige resultat, er det den med den højeste procent for kunstnerisk indtryk, der får den bedste placering.
Den ene afhænger af den anden
Pointene for den kunstneriske del af programmet hænger til en vis grad sammen med kvaliteten af den tekniske udførelse. Det er særligt vigtigt, at pointene for takt, energi og elasticitet, harmoni mellem hest og rytter og sværhedsgraden hænger sammen med pointene for det tekniske.
Det betyder eksempelvis, at hvis en kür har en høj sværhedsgrad, men den tekniske udførelse ikke er korrekt, så bør særligt pointene for harmoni og sværhedsgrad sænkes. Omvendt betyder det også, at hvis kvaliteten i udførelsen af øvelserne er høj, men sværhedsgraden er lav, så kan pointene for sværhedsgraden ikke blive så høj. Desuden kan pointene for koreografi og fortolkning af musikken blive påvirket negativt ved tilfælde af modstand, ulydighed og uro.
Holder ekvipagen sig ikke indenfor tidsrammen, laves der fejl, eller passer musikken ikke til gangarterne, overgangene eller slutparaden, så trækkes der point fra den kunstneriske karakter.
Udførelse af øvelser
I kürprogrammer er der specifikke krav til udførelsen af de obligatoriske øvelser. Eksempelvis skal der vises x antal meter af samlet og fri skridt, samlet trav inkl. sidetraversade og passage, mens der for piaffe skal være minimum ti trin på lige spor, for toer-changementerne minimum fem sammenhængende og for etterne minimum ni sammenhængende.
Derudover er der en hel masse andre regler for, hvor og hvordan øvelserne skal udføres, og hvordan de påvirker pointene, samt hvornår fejl påvirker pointet for en bestemt øvelse.
Hvis en obligatorisk øvelse er blevet udeladt fuldstændigt, skal dommeren give et nul for denne øvelse. Er det tilfældet, må karakteren for både koreografi og sværhedsgrad ikke være højere end 5,5, og det er op til dommeren, om han eller hun vil give endnu mindre, hvis mere end en øvelse er udeladt.
Der er også regler for, hvad dommeren skal gøre, hvis ekvipagen viser noget, der er langt over niveau. På Grand Prix-niveau kunne det f.eks. være mere end en dobbelt galoppirouette – det må man nemlig ikke.
Sådan højnes sværhedsgraden
De basale krav til kürprogrammet indfries, når rytteren viser alle de obligatoriske øvelser, men rytteren kan øge sværhedsgraden og dermed det endelige resultat for ridtet (når øvelserne også er udført korrekt) ved at:
En velkalkuleret risiko er, når sværhedsgraden svarer til rytteren og hestens potentiale og træningsniveau. En udfordrende, teknisk korrekt præstation er et betydeligt vidnesbyrd om høj ridelighed og god uddannelse af hesten. Omvendt kan fejl i udførelsen af øvelserne også indikere, at rytteren beder hesten om mere, end den er i stand til, hvilket er lig med en dårligt kalkuleret risiko, som medfører lavere point for sværhedsgraden.
Retningslinjerne for bedømmelse foreskriver, at når kun minimumskravet for en øvelse er opfyldt, skal pointet være omkring seks. Når der til gengæld er en højere sværhedsgrad jævnfør niveauet i de almindelige programmer, skal pointet være minimum syv – det gælder for hver øvelse med højere sværhedsgrad.
Kilde: FEI
Artiklen er første gang bragt i magasinet Ridehesten september 2022.
