Lars Mars. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Hvis vi konstant har lidt for travlt, eller hvis vi konstant har lidt for meget, der fylder i hovedet, vil det automatisk påvirke vores hjerne, hvilket vil resultere i mindre overskud til at kunne tage de bedste beslutninger.

Hvis man er presset, er det let at blive fanget af ”knap så gode” vaner samt tanke- og handlingsmønstre og bare acceptere uden at stille spørgsmål ved, om noget kan gøres, planlægges og prioriteres anderledes.

Vi kan let komme til at drøne fra det ene til det andet uden at reflektere over det, vi lige gjorde, eller at anerkende det og glæde os over det.

Det kan let medføre, at vi føler os utilstrækkelige og konstant føler, at man er bagud. Det kan også let skabe følelsen af, at dagene er ”ren overlevelse”, som så automatisk vil aktivere vores alarmberedskab.

Hvis vores krop eller hjerne er presset, vil det ofte påvirke vores adfærd, og der opstår let en stor risiko for bl.a.:

• At man mister detaljer og overblik
• At man lettere bliver irriteret og frustreret
• At man har svære ved at koncentrere sig i længere tid
• At man går i en form for ”overlevelses-mode”, så opgaver og dage bare skal overstås
• At det går ud over udvikling, præstation samt glæden ved ridningen eller hverdagen

Hestevelfærd og fokus på rytteren og ”mennesket inde i rytteren”
En presset rytter kan meget let skabe overreaktioner, som kan gå ud over ponyen/hesten.

Jeg vil på ingen måde gøre mig klog på hestevelfærd – det har jeg ingen kompetencer til – jeg har kun fokus på rytteren og ”mennesket inde i rytteren” og de reaktioner, som vores hjerne kan påvirke os med.

Hvis vi er pressede, er der stor risiko for, at vi kan kommer til at gøre noget, som ikke er hensigtsmæssigt. I et splitsekund kan vi let komme til at sige eller gøre noget, som vi ikke ”gør med vilje”, men som er udledt af en overreaktion – og det kan let komme til at gå ud over ponyen/hesten, hvis noget ikke lige går som håbet.

Forklaringen skal ikke ses som en ”undskyldning”, hvis en uacceptabel situation opstår, men som en synliggørelse for og opfordring til, at det er vigtigt, at vi indenfor ridesporten undgår at blive lidt for pressede, fordi det kan gå ud over et levende dyr.

En presset rytter kan bl.a. have følgende betydning:
Rytteren og ”mennesket inde i rytteren” kommer typisk til at fokusere mest på det, der går ”knap så godt” og eventuelle ”fejl”. Det bliver også svære at tænke i muligheder og at finde løsninger, samt at der er stor risiko for, at glæden stille og roligt forsvinder.

Rytterens frustrationer kan også meget let komme til at gå ud over andre omkring rytteren, både træner, hjælpere og familie m.m. Ligesom der er stor risiko for, at det kan komme til at gå ud over ponyen/hesten, f.eks. at den ikke mærker glæden, eller at den får mindre ros, eller at rytteren lige kommer til at tage lidt for hårdt fat m.m. Det bliver rytteren selvfølgelig hurtigt ked af, og så er der straks flere ”knap så gode” påvirkninger i hjernen.

Det er altså en ond cirkel, man kan havne i, og som bare bliver stærkere og stærkere, hvis vi ikke aktivt ændrer noget. Det hjælper altså ikke med quickfix-løsninger eller bare at håbe, at det bliver bedre i morgen.

Vi kan heldigvis altid ændre på vores mentale indstilling, for uanset hvor travlt vi har, kan vi altid hjælpe hjernen, f.eks. ved at starte stille og roligt med at ændre på nogle små tanke- eller arbejdsgange, så vi påvirker hjernen i en positive retning. Således at negative påvirkninger ikke bider sig fast i rytteren og pony/hest samt ”mennesket inde i rytteren”.  

Det er fornuftigt at være opmærksom på nedenstående områder:

• Hvis vi konstant har fysisk travlt med mange opgaver
• Hvis vi har mange ting at holde styr på i hjernen
• Hvis vi konstant fokuserer på eventuelle ”fejl” og det, som vi gerne vil gøre bedre
• Hvis vi konstant har fokus på, hvad der sker på de social medier, og om der er likes på det, som vi lægger op
• Hvis vi har travlt med at komme til stævner uden af have klare planer eller har travlt med at komme videre til næste stævneklasse
• Hvis vi helt glemmer at glæde os over alt det, som vi og ponyen/hesten kan.

Rigtig mange ryttere er ofte meget alene med ridningen og arbejdet i stalden samt med deres tanker. Hvis der ikke er andre at få input eller sparring fra, bliver man let lidt ”indelukket” og fortsætter ofte i samme mønstre.

Det er meget let at sige og tænke, at ”sådan er det bare” indenfor ridesporten, og så fortsætter man typisk bare, uden at tage stilling til, om det er godt eller ”knap så godt” for rytteren og ”mennesket inde i rytteren”.  

Der er intet galt med at have travlt og at have gang i mange ting eller at have mål og ambitioner – bare vi har fokus på, at ”mennesket inde bagved” trives.

Der er altid en form for signaler, hvis vi har lidt for travlt eller lidt for meget at tænke på. Desværre er vi blevet alt for gode til at ignorere dem, eller hvis vi over længere tid har sat vores system ud af spillet, så vi overhovedet ikke opfanger forskellige signaler fra krop og hjerne, bl.a. fordi at vi har presset os selv alt for længe.

På et tidspunkt bliver det lidt/alt for meget for hjernen, så det både kan påvirke vores selvtillid og selvværd.

Alt det, vi gør, hænger sammen og har en stor betydning for hinanden – og for det udbytte, som vi får. Derfor er det en rigtig godt at være opmærksom.

I ridesporten er det meget let at falde i de forskellige faldgruber, fordi der altid er noget, der lige skal og kan gøres sammen med og udover selve ridningen – i forhold til de fleste andre sportsgrene, hvor man typisk er færdig efter træningen/konkurrence.

Jeg har skrevet det tidligere, og jeg gør det gerne igen; vi er blevet dårligere og dårligere til at lære os selv at kende. Vi drøner ofte bare derudad og ofte uden at reflektere over, om vi har det godt, og uden at huske at glæde os over hverdagen og alt det, vi kan.

Hjælp hjernen til at være positiv
Der er rigtig mange gode fokusområder, som vi kan hjælpe hjernen med i løbet af en travl dag.

• Glæd dig over at finde løsninger og muligheder – i stedet for at blive irriteret over eventuelle ”fejl” eller noget, der går ”knap så godt”
• Glæd dig over alt det, som du og ponyen/hesten kan – i stedet for at fokusere mest på det som kan være svært
• Glæden ved ridesporten – i stedet for tanken på at jagte rosetter, placeringer og anerkendelse
• Smil til dig selv, når du er mest presset, eller hvis det ikke lige ”går som håbet” – i stedet for at være sur. Du bliver ikke en bedre rytter af at være sur.

Kompetencer

• Træneren: Det er vigtigt, at træneren har overblik til at kunne registrere, om en rytter er presset, og har kompetencer til at kunne reagere vejledende og hjælpende på det.
• Forældre: Det er vigtigt, at forældre er opmærksomme på om deres barn (rytteren) trives, eller om der er adfærd, som er udadreagerende eller er indelukket, og er klar til at hjælpe barnet/rytteren i stedet for at acceptere det
• Arbejdsgiveren i stalden (Hvis man er ansat): Det er vigtigt, at en arbejdsgiver har overblik til at se, om rytteren og ”mennesket inde i rytteren” trives eller er presset – og har kompetencer til at kunne hjælpe og vejlede
• Rytteren selv, og ”mennesket inde i rytteren”: Husk at det er dig, der har ansvaret for, om du trives – hjælp dig selv, eller få hjælp udefra, så du ikke driver rovdrift på dig selv

Rigtig god fornøjelse med håndtering af travlhed og mange tanker
I mine blogindlæg på Ridehesten skriver jeg om alle de muligheder, der er for optimering af rytteren og ”mennesket inde i rytteren”, enten til håndtering af eventuelle udfordringer eller til at ligge et lag ovenpå rytterens kompetencer til endnu mere udvikling, præstation samt glæde.

Du kan læse meget mere om mine forslag til optimering af rytteren og hjælp til mental sundhed samt optimering til sund udvikling og præstation:

På min blog på Ridehesten.com

På min hjemmeside: www.rytteroptimering.dk

Med sportslig hilsen

Lars Mars
Mental og fysisk træner samt optimering