Hurup dyrskue videreføres som hesteskue

18-03-2008 10:29

Maja Golles

Hurup dyrskue har gennem de seneste mange år været kendt som stedet med højt prioriterede forhold for heste af alle racer.

I forbindelse med fusionering af landsdelens landboorganisationer blev det sidste år besluttet, at Hurup dyrskue fremover ikke skulle afholdes som selvstændigt skue. Efter markante ønsker fra egnens hesteavlere, er den oprindelige beslutning nu ændret til, at der den 7. juni 2008 alligevel afholdes et dyrskue i Hurup, men kun for heste. Denne beslutning gør det muligt, at videreføre de stolte hestetraditioner i Hurup, der specielt for 2-års Dansk Varmblods hopper har været iøjnefaldende. Blandt andet blev sidste års bedste 2-års hoppe ved Dansk Varmblods eliteskue, Romera K efter Blue Hors Romanov/Blue Hors Hertug, fra Lisbeth og Kristen Krogh, Erslev, udstillet og udtaget til eliteskuets landsfinale ved Hurup dyrskue.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner