Thomas Bach Jensen
Af de 14 dressurheste var otte godkendt til afprøvning i Dansk Varmblod, mens de resterende seks endnu ikke har været fremstillet i Dansk Varmblod. Helgstrand Dressage stillede med intet mindre end 13 af de 14 hingste, men det skulle blive hingste fra Svalegård/Katrinelund, der løb med sejren.
Også for dressurhingstene gælder det, at resultatet af 35-dages testen består af karakterer fra træningsleder Torben Frandsen og specialdommerne Bjarne Nielsen, Johnny Sørensen og Vicky Nortvig. Derforuden gælder det karakterer for ridelighed og gangarter fra testrytteren, der igen i år er Allan Grøn.
Det blev en aldeles suveræn sejr til Svalegårds Hot Driver e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Hotline (opdr. Else Marie og Jens Chr. Krabbe), der opnåede hele 903,5 point med intet mindre end fem gange karakteren 9,5!
Ligeledes i højeste liga kom Åtoftens Springtime e. Springbank II VH/ Zalando (opdr. Stutteri Åtoften) ind på andenpladsen med i alt 870,5 point og hele fem 9-taller. Bedste udenlandske hingste blev tredjepladsens Feinstein e. Franklin/ Rock Forever, der opnåede 850 point.
Se alle videoer på Ridehestens Youtube-kanal.
Det komplette resultat kan i aften ses på Dansk Varmblods hjemmeside.