Hööks åbner på Ørbækvej i Odense

04-08-2022 16:12

Christine Krogh Frausing
Skribent

Den populære butikskæde Hööks, åbner 5 nye butikker i norden inden årets udløb. Én af dem skal ligge på Ørbækvej i Odense, med åbning d. 25 august

Copyright Ridehesten.com
Butikschef Line Vennekilde. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den populære butikskæde Hööks, er i rivende udvikling, og oplever stor efterspørgsel - ikke bare i Danmark - men i hele norden. Derfor åbner 5 nye Hööks butikker i Norden, inden årets udløb. Hööks har et bredt sortiment, og afdelingen i Kolding har længe mærket stor opbakning fra de fynske kunder. Derfor kommer én af butikkerne naturligvis til at ligge på Ørbækvej i Odense, og får Horze Odense som nabo.

– Hööks har længe kigget efter den helt ideelle placering i Odense. Valget af placeringen er baseret på nem tilgængelighed fra motorvejen, gode parkeringsmuligheder, offentlig transport lige til døren og et område med et aktivt butiksliv. Vi ligger lige ved siden af både Rosengårdcentret, Ikea og Bilka, som også afspejler placeringer for vores andre danske butikker og som vi ved fungerer, fortæller den nye butikschef, Line Vennekilde. 

Mange fynske kunder har udtrykt stor tilfredshed over valget om at placere en Hööks i Odense, og allerede nu er det værd at glæde sig til åbningen af den nye butik. Kunderne kan nemlig blandt andet glæde sig til en stor ny luftig butik, med alt hvad man kan forestille sig til både rytter, hest og hund og endda også kæpheste! Hööks i Odense kommer med deres helt eget brede og velkendte sortiment, som man ikke kan finde andre steder end i Hööks. Hööks er utroligt stærke i deres eget brand, og det glæder de sig til at dele med deres fynske kunder. At butikken får Horze som nabo, ser Line Vennekilde rigtig positivt på.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Vi forventer at Hööks og Horze kan fungere som et godt supplement til hinanden. Vi ligger også i nærheden af Horze og andre konkurrenter, i andre byer, hvor lige netop dét at der er mere end én butik at køre efter, fungerer som et trækplaster for kunderne. Vi har to vidt forskellige sortimenter, så vi er sikre på at at der er plads til os begge og der er ingen tvivl om at det kommer kunderne til gode, forklarer Line Vennekilde.

Åbningen skal naturligvis fejres med en masse gode åbningstilbud når den nye Hööks slår dørene op, torsdag den 25. august. Butikschef, Line Vennekilde kan endnu ikke løfte sløret for hvad de går og planlægger, men man kan godt begynde at glæde sig.

– Det vigtigste for os er at skabe et fællesskab omkring sporten og passionen for dyrene. Vi ønsker at være en sparringspartner for vores kunder, et sted man altid kan søge kvalificeret vejledning og hvor vores sortiment skal bidrage til at gøre det nemmere og sjovere at være sammen som hest og rytter, ligegyldigt hvilket niveau man er på. Vi glæder os til mange mange gode timer i vores kunders selskab, runder Line af.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner