Thomas Bach Jensen
For første gang nogensinde har en og samme rytter vundet både guld og sølv i samme årgang ved WBFSH's VM for unge dressurheste. Man må kun ride to heste i hver årgang og Andreas Helgstrand stillede således med de to 5-årige heste Hønnerups Driver og UNO Donna Unique og man kan roligt sige, at han kom, han så, han sejrede. Tilmed placerede Lotte Skjærbæk og Skovens Rafæl sig hæderfuldt på en syvende plads efter et flot ridt på trods af, at hingsten ikke var helt på toppen idag og der indløb fejl i kontragaloppen. Dens indlysende kvaliteter var der dog ingen tvivl om. Der er en jublende og sprudlende stemning i den danske lejr og den store succes er både en stor sportslig begivenhed og ligeledes avlsmæssigt en skelsættende dag for Dansk Varmblod.
I næste nummer af magasinet Ridehesten finder man en udførlig reportage fra stævnet, som vi også rapporterer løbende fra her på siden.