Annika Knudsen Lorentsen
I år er sidste chance for at afholde Store Bededagsstævne, og det gør Rideklubben Hinnitus med et spændende konkurrenceprogram.
I forbindelse med deres distriktsstævne i næste uge, kan man nemlig ride alt fra 50 centimeter til S1*. Der er centimeterklasser, som er åbne for både pony og hest både torsdag og lørdag, mens dagens fra torsdag til søndag byder på klasser for heste i højden fra 100 centimeter til 145 centimeter.
Det er en god mulighed for at komme i gang med udendørssæsonen med heste og ryttere på forskellige niveauer. Der er også mulighed for at opstalde sin hest i forbindelse med stævnet, hvis man ønsker at deltage flere dage.
Stævnet afholdes på rideklubbens store udendørs fiberbane.