Hestens rygsmerter kan lindres ved træk i halen

15-11-2021 15:51

Merete Haahr

Lette, konstante og lige træk i hestens hale kan afhjælpe smerter i hestens rygrad, viser nye studier fra finske forskere - men det er ikke noget, du selv skal prøve derhjemme

Copyright Ridehesten.com
Her er fysioterapeut, Rikke Riis, i gang med at trække en hest i halen. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Heste  der har rygsmerter er et almindelig årsag til nedsat præstaiton inden for alle discpiner.  Manuelle behandlings metoder, som bliver brugt hos mennesker, ser ud til at kunne lindre smerterne, men det har ikke tidligere været videnskabeligt påvist, hvordan metoderne kunne  bruges til at  lindre smerter.  Nu har forskere bekræftet, at teknikken virker, mens de understreger, at det skal gøres af en professionel. Et let, lige og konstant træk i en nedadgående retning ser ud til at afhjælpe smerter flere vigtige steder på rygraden. Det fortæller Heli Hyytiäinen, som er professor, og arbejder ved afdelingen for heste- og smådyrsmedicin på universitetet i Helsinki.

Haletræk udført af professionelle kan give smertelindring

I daglig tale hedder det haletræk. Caudal traktion, som det hedder blandt fagfolk, kan give hurtig smertelindring til ubehag i hestens ryg, fortæller Heli Hyytiäinen, men hvorfor og hvordan det virker, er der endnu ikke fuld forståelse for. Hestens størrelse og firkantede statur gør at det ikke giver den samme respons at strække rygraden, som det ses hos tobenede mennesker. Træk i halen kan dog give en reaktion i den omkringliggende væv.  

– Vi ved, at de dybe rygmuskler strækker sig hele vejen til haleroden på hesten, så det at strække halen giver musklerne en måde at strække ud på, mener hun. Det kan også være, at det hjælper via en mobilisering af nerverne, (neural mobilisering), som er kendt for at give smertedækning hos mennesker.

Heli Hyytiäinen mener dog ikke, at teknikken virker ved at rykke leddene fra hinanden, noget som sker i en lignende form for terapi hos mennesker, hvor fysioterapeuterne strækker rygraden ud. – Haletræk på heste synes at påvirke det bløde væv og muligvis også nerverne, siger hun.

– De bløde vævstrukturer omkring hestens ryg er meget komplekse, og halen er en vigtig del af denne struktur. Derfor er effekten af haletræk baseret på andre årsager, end de årsager man finder hos mennesker, forklarer Heli Hyytiäinen, og hun tilføjer, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at separere hestens rygsøjle. Den har brug for at være fast og kompakt på grund af dens horisontale position og for at kunne bære rytterens vægt og den kraftige påvirkning, den bliver udsat for, når hesten er i bevægelse, mener hun.

Copyright Ridehesten.com
Det vides ikke, hvorfor haletræk har så gavnlig en effekt, men forskning har vist, at korrekt udført, kan det lindre smerter i hestens ryg med op til 80% På billedet ses fysioterapeut, Rikke Riis, Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Måling af rygsmerter før og efter haletræk

Hyytiäinen og hendes kollager brugte et trykmeter til at vurdere smertereaktioner hos 11 heste, når hesten følte tryk på seks punkter over ryggen. Dyrlægerne havde på forhånd diagnosticeret hestene: Fire varmblodsheste, fire fuldblodskrydsninger, to Quater-heste og en Appaloosa, i alderen fra 6-29 år, med varierende grader af rygsmerter og halthed.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Forskerne noterede, hvor meget tryk hestene ville acceptere, før de udviste en adfærdsmæssig smertereaktion, såsom hvis hesten udviste muskelsammentrækninger, hvis den udspilede øjnene, eller hvis den lagde ørene tilbage.

Forskerne trak forsigtigt i hestens hale tre gange med en 30 graders vinkel nedad fra vandret position, ligeud med den helt nøjagtige kraft på 4,5 kg. Hvert træk varede 20 sekunder med et 10 sekunders hvil mellem hvert træk. Efterfølgende brugte forskerne trykmåleren igen på de samme seks punkter for at se, om hestens adfærd havde ændret sig.

De fandt, at hestene udviste smertelindring ved hver af de afprøvede punkter på ryggen efter haletrækket. Hestene havde mest gavn af haletrækket i thorax-regionen, den del af ryggen, der ligger over ribbenene og som understøtter sadlen. Her så forskerne en forbedring på 83%, mens smertelindring i hofteområdet blev forbedret med 52 %, og området ved lænden blev forbedret med 50%.

Må absolut ikke afprøves hjemme

Disse ret store forandringer kom som en overraskelse fortalte Hyytiäinen, men det betyder ikke, at ejere selv skal begynde at trække i deres hestes haler. Hun fremhæver på det kraftigste, at teknikken kun må udføres af professionelle.

Formålet med undersøgelsen her er ikke at få folk til selv at gå hjem at trække i deres hestes haler, tværtimod! Hun fraråder på det kraftigste, at folk nogensinde selv trækker i hestens hale, og slet ikke hvis hesten virker til at have rygsmerter:

Denne metode skal kun bruges af uddannede, professionelle fysioterapeuter, som har grundig og dybdegående forståelse for helheden i hestens situation og færdigheder til at bruge teknikken korrekt. Der er mere til det en blot at trække hesten i halen, slutter Heli Hyytiäinen.

Kilde: Long, K., McGowan, C. M., & Hyytiäinen, H. K. (2020). Effect of Caudal Traction on Mechanical Nociceptive Thresholds of Epaxial and Pelvic Musculature on a Group of Horses with Signs of Back Pain. Journal of Equine Veterinary Science.

Thomas Bach Jensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen