Britt Carlsen
Landsudvalgets For Hestes årsmøde og faglig eftermiddag – årets Hestekongres, blev indledt af formand Hans Marius Jørgensen: - 2010 har været endnu et år med mange facetter og præget af væsentlige forandringer for hestefolk. Vi har befundet os i en vanskelig periode samfundsøkonomisk, hvor vi må finde vores vej til vækst i sektoren. Vi har også i de seneste år fået en del lovgivning, der sætter rammerne for hestehold, registrering, transport osv., Det kan være modsat rettede kræfter, når man på den ene side ønsker vækst, og på den anden side strammer betingelserne. Vi skal derfor gøre vores til i 2011 at forklare for vores politikere hvad der er en fornuftig og sober håndtering af såvel hestevelfærd som vækstbetingelser. Jeg vil komme ind på dette og andre væsentlige områder for hestesektoren i det følgende. - 2010 blev endnu et år med udfordringer for hestesektoren. Den økonomiske afmatning i samfundet påvirker selvfølgelig også hestebranchen, afsætningsmulighederne har været begrænset, det påvirker økonomien og giver fyldte stalde hos avlerne, det påvirker lysten til at ifole ens hopper og bedækningstallet er da også igen i 2010 faldet med ca. 15%. Chefkonsulent Jørgen Kold kom i sin faglige årsberetning ind på bl.a. de nye krav til registrering af landets hestebestand. I 2010 blev EU krav om registrering af alle heste nemlig iværksat. Formålet er primært fødevaresikkerhed. Alle heste skal have pas med medicinsider inden 2012 og dette indføres med overgangsordninger for ældre heste. - Vi har set rigtig mange slemme handelssager i hestesektoren det seneste år. Dele af købeloven er uhensigtsmæssig ved handel med heste, saglde chefkonsulenten bl.a. I købeloven er der en pasus som siger; at man kan tage hensyn til varens art, og her håber Jørgen Kold, at man vil kunne påvirke den nationale praksis i sager om handel med heste. VI vil etablere en særlig hestevoldgift, og den vil fremover køre i regi af erhvervsrådgivningen på Videncentreret, fortsatte han. Se i øvrigt en artikel i magasinet Ridehestens februarnummer, der behanlder netop det emne. - Vi skal behandle vores heste godt og ordentligt, men det er klart, at vi har nogle hestecentre der skal ud og ændre noget efter indførelsen af Lov om hold af heste, og det vil have en direkte indflydelse på hestesektorens udviklingsmuligheder. Derfor er det ganske afgørende at vi får hestevelfærd for pengene. Hvis forbedringerne ikke har den store effekt, bør de ikke laves. Justitsministeriet var ikke indstillet på at lave mange ændringer efter høringsrunden, så derfor er det vigtigt at vi får lavet en lovgivning som holder og som vi kan bruge til noget. Vi gør fællessag med flere af hestesektorens organisationer. Vi har nogle problemområder vi bør have ændret: Krav til boksstørrelse, loftshøjde, rumfang, til naturligt lysindfald og max antal heste pr. fold (i dag sat til max 20) - Kravene til lofthøjde er et udtryk for sjusk, understregede chefkonsulenten fra talerstolen. Kravene til staldrumfang har en uheldig konsekvens, idet hver hest skal have 14m2 stald uanset om det er en shetlandspony eller shirehest. - Vi håber på en god revision af hesteloven, og et godt samarbejde i hestesektoren, sagde chefkonsulenten afslutningsvis, da han afsluttede sin gennemgang af revisionene af Hesteloven.
Læs mere om Hestekongressen i magasinet Ridehestens martsnummer
