Hestekongres og hesteloven

28-01-2012 12:10

Britt Carlsen

I dag holder Landsudvalget for Heste den årlige Hestekongres i Fredericia. Emnerne for den faglige eftermiddag er mange og særdeles interessante, og formiddagen er gået med beretninger og informationer fra formanden og chefkonsulenten, hvor de bl.a. kunne berette om en fællesindstilling fra hestesektoren om forslag til Hesteloven
Copyright Ridehesten.com

Landsudvalgets formand Hans Marius Jørgensen indledte med at erkende, at det fortsat går lidt trægt med afsætningen og ifolingen i hesteavlen. Derfor har Videncenteret for Landbrug | Heste også i 2011 oplevet, at avlerne holder lidt igen med ifoling af hopperne. Det har været tydeligt på bedækningstallet og i faldende registreringer samt kåringer af hopper. - Det er med stor glæde og tilfredshed, at jeg kan melde ud om nye tiltag, fortsatte formanden: Forum for hestevelfærd, er et af dem. I dette forum kan man diskutere og vende emner om hold og brug af heste, samt vende emner omkring hestevelfærd og etik. Forummet har kunnet samle avlen, sporten, hestedyrlægerne og velfærdsorganisationerne. Det er en styrke, at vi kan sætte os sammen og drøfte emner i hele hestesektoren. Det nye forum har nedsat en arbejdsgruppe der har haft til opgave at se på Hesteloven. Landsudvalget for Heste har ikke lagt skjul på at dele af loven begrænser mulighed for vækst uden samtidig at opnå øget hestevelfærd. Som gruppe står vi nu bag en række ændringsforslag til hesteloven, lød det fra talerstolen ved Hestekongressen. - I har virkelig udført en flot stykke arbejde til gavn for hestene og hestefolkene, fastslog Hans Marius Jørgensen fra talerstolen. Det kræver diplomatisk sans at nå resultaterne, og det har i formået. Det er et flot stykke arbejde, og nu har vi tilbage at overbevise myndighederne om det nødvendige i ændringsforslagene, fremsat af en enig hestesektor. Lov om hold af heste Hesteloven skal til eftersyn i 2012, og i hestesektoren påpeger, at det grundlæggende må være at hestevelfærden skal være på plads, men samtidig skal vi også sørge for at vi ikke får strammet kravene så meget at steder hvor hestene har det godt, må lukkes for at følge loven. - Vi har været hver en paragraf igennem i hesteloven, og vi er enedes om at kunne komme med en samlet indstilling til myndighederne, så vi får de mest fornuftige løsninger, understregede chefkonsulent Jørgen Kold fra talerstolen. - De ændringsforslag vi kommer med drejer sig om de eksisterende anlæg, de nye reguleringer anlagt efter første juli 2007, har Forummet valgt ikke at røre ved. Selvom alle står inde for resultatet, så er der selvfølgelig tale om et kompromis. Det er en styrke at alle i hestesektoren står bag ændringsforslagene, og bakker op om den. De væsentligste ændringsforslag er som følger: Hestehold er flertal, så ethvert hestehold skal bestå af mindst to heste, kravet kan fraviges i op til 90 dage om året. Hesten er et flokdyr og social kontakt med artsfæller er vigtigt for hestens velfærd. Det kan afviges for at kunne håndteres i praksis, men signalet er klart. Loftshøjde: De nuværende krav præcisere nogle usaglige krav der springer med 10 cm – vi kunne godt tænke os, at loftshøjden skal være mindst 75 cm over stangmålet mindst 210 cm, kravet skal opfyldes for min 85% af boksens areal – 15% undtagelsen skal være begrundet i bygningskonstruktionen. Staldrumfangskravet pr. hest skal være mindst 30 m3, sådan er det i den nuværende lov. Staldrumfanget pr hest skal være min. 20 x hestens stangmål dog er kravet højst 30 m3 så er kravet tilpasset så det også er rimeligt for de små heste. Guldarealkravet i boksen skal være mindst (1,7 x hestens stangmål)2 og den korteste side skal være mindst 1,7 x hestens stangmål. I folingsbokse skal være mindst (2,0 x hestens stangmål)2 I praksis betyder det at de fleste heste kan stå i de tusindvis af bokse der er opført i standardmålet på 3 x 3m. Naturligt lysindfald opereres der også med i hesteloven. Dele af lyskravet kan opfyldes med kunstigt lys, således at der opnås en belysningsstyurje på ca. 100 lux i stalden, målt på opholdssted. En fold må ikke benyttes af mere end 20 heste i alt. Dette anbefales fjernet, der er ingen begrundelse for at flere heste end 20 kan gå sammen, såfremt folden er stor nok. Føl og plage må i lovgivningen ”motioneres på anden vis” det er ikke nok, finder vi, de skal på fold 2 timer dagligt i fem dage om ugen, anden motion tæller ikke i den sammenhæng. Og så skal hegnet være af passende synlighed. Udegående heste. Vi forslår at læskure kan undlades for alle typer heste, dog forudsat: Kraftig tæt hårlag og godt hund. Meget store arealer med godt læ og mulighed for tørt leje. Dette er i korthed indstillingerne til myndighederne, med et håb og et ønske om, at de forslag bliver implementeret i den nye lovgivning.

Læs meget mere om Hestekongressen i magasinet Ridehestens martsnummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner