Heste rystede spejdere sammen

06-02-2008 17:02

Maja Golles

Spejdere fra Sct. Nicolaus Gruppe i Nørre Nebel tog i weekenden på hejk til Rideklubben Vest Lønne, hvor de prøvede kræfter med såvel klassisk spejderarbejde som ridning - inspireret af Italiens ”spejdere på hesteryg".

Spejderrideturen blev arrangeret som et forsøg i samarbejde mellem spejdergruppen og den lokale rideklub. Idéen med at blande spejder og ridning er inspireret af Italiens grupper af ”spejdere på hesteryg”. Dette betød naturligvis, at spejderne havde tæt kontakt til hestene, hvilket for fleres vedkommende var en ny oplevelse, og hovedparten vendte hjem med større forståelse og glæde for heste. Formålet var dels at teste juniorspejdernes færdigheder og samarbejde, dels at ryste dem endnu tættere sammen. Kilde: JyskeVestkysten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner